Tre er blevet stukket med en kniv uden for værtshus i Slagelse. Den enes tilstand er kritisk.
Tre unge mænd blev kl. 01 i nat lørdag stukket med en kniv udenfor et værtshus på Sønder Stationsvej i Slagelse. Den ene er blevet stukket i hjertet, og hans tilstand er kritisk.
Det skriver tv2.dk.
Der er tale om én gerningsmand, som endnu ikke er kendt af politiet.
Manden, der blev stukket i hjertet, blev først indlagt på Slagelse Sygehus. Han er senere blevet overført til Rigshospitalet, og det er endnu uklart, om han overlever.
De to øvrige ofre har fået overfladiske skader efter knivoverfaldet.
Sydsjællands Politi har afspærret gerningsstedet, og teknikere fra København er ved at undersøge området.
/ritzau/