Kød-kup slog fejl: 33-årig kvinde opdaget
Arkivfoto
Arkivfoto
En kvinde gik lige forbi kassen. Problemet var bare, at hun ikke havde betalt for flere kødfulde tyvekoster.
De seneste dages solskin og høje temperaturer har med garanti trukket mange til både kugle- og gasgrillene rundt omkring i kongeriget.
Om udbyttet af et tyveriforsøg skulle have indgået i en hyggelig grillaften, eller om der blot var tale om en sulten kvinde, melder historien intet om.
Dog skriver politiet i sin døgnrapport, at personalet i Netto på Gedservej i Nykøbing mandag aften klokken 18.31 tilbageholdt en 33-årig kvinde under mistanke for at stjæle fra butikken.
Det viste sig, at kvinden, som kommer fra Nykøbing, var smuttet ud forbi kassen. Dog havde hun både en pakke bøffer og pølser med sig, som hun ikke havde betalt for.
Den muligvis sultne tyv blev bedt om at aflevere det stjålne kød. Hun blev ligeledes sigtet for butikstyveri.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde