Annonce
112

Konsulent afviser millionsvindel med musik på streamingtjenester

En 53-årig mand fra Aarhus nægter sig skyldig i anklagen om svindel med musiknumre for 4,3 millioner kroner på forskellige streamingtjenester. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
53-årig mand tiltalt for at manipulere streamingtjenester og uberettiget modtage royalties for 4,3 millioner.

En 53-årig mand fra Aarhus afviser, at han har bedraget streamingtjenester som Spotify, Apple Music og YouSee Musik for 4,3 millioner kroner.

Det fremgår, da han tirsdag har taget plads i retssal 8 i Retten i Aarhus.

Han skal ifølge anklagen have genereret et kunstigt højt antal afspilninger af 689 musiknumre på streamingtjenesterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal have udløst uberettiget udbetaling af såkaldte royalties for 4.380.734 kroner.

Derudover har den 53-årige ifølge anklagen krænket ophavsretten for 37 musiknumre.

Han beskyldes for at have modificeret de originale værker ved at ændre tempo og varighed af numrene, hvorefter han registrerede sig selv som rettighedshaver.

Men anklagen afvises fuldstændig.

Den tiltalte forklarer, at han har arbejdet som konsulent i musikbranchen, hvor han har hjulpet forskellige pladeselskaber i ind- og udland med at lægge deres musiknumre ud på streamingtjenester.

- Som distributør har jeg haft 20.000-25.000 numre i det musikkatalog, jeg har haft igennem min lille forretning, forklarer den tiltalte.

Han er iført en blå skjorte med hvide prikker og en grå blazerjakke.

Den tiltalte har også selv modtaget royalties for "nogle hundrede" musiknumre, som han hævder selv at have komponeret og lagt ud på streamingtjenesterne.

Han har forklaret, at han selv komponerer musik inden for genren avantgarde/house.

Sagen begyndte at rulle, da politiet i marts 2018 blev kontaktet af organisationen Rettighedsalliancen.

Organisationen, der repræsenterer over 100.000 danske rettighedshavere inden for musik og film, havde bemærket et usædvanligt mønster hos streamingtjenesten Spotify.

På en uge blev 244 musiknumre afspillet mere end 36.000 gange. 98 procent af gangene var det de samme 20 brugernavne, der stod bag afspilningerne.

De 20 brugernavne kan kobles til den tiltalte, har anklageren oplyst i sin forelæggelse af sagen.

Direktør i Rettighedsalliancen Maria Fredenslund overværer fra tilhørerpladserne retssagen.

Det er ifølge direktøren den første af sin art, der behandles ved en dansk domstol.

- Ophavskriminalitet og manipulation med streaming er noget, der vokser og udvikler sig meget hurtigt i øjeblikket.

- Derfor er vi glade for, at politiet har taget den her sag op, og vi håber på, at der med en dom i sagen bliver sendt et stærkt signal om, at her er foregået noget der er dybt kriminelt og ulovligt, siger hun i en pause.

Ni vidner skal afgive forklaring i sagen, og retten har afsat tre dage til behandling af sagen.

/ritzau/

  • -
    En 53-årig mand fra Aarhus nægter sig skyldig i anklagen om svindel med musiknumre for 4,3 millioner kroner på forskellige streamingtjenester. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen