En brand i et hus ved Bredebro koster kvinde livet. Brandårsagen er endnu ikke klarlagt.
En kvinde på 69 år har mistet livet, efter at en brand her fredag morgen raserede en nedlagt landejendom nær i Bredebro i Sønderjylland. Det oplyser radiostationen Skala FM
Politiet fik anmeldelsen klokken 5.15. Brandfolk var hurtigt fremme på adressen, som ligger på vejen Abterp, men kvindens liv stod altså ikke til at redde.
Hvad brandårsagen er, ved politiet formentlig først senere fredag.
/ritzau/