Annonce
112

Kvinde tiltalt for IS-støtte: Jeg skulle være rejst hjem

Retten i Glostrup behandler en sag, hvor fire unge mennesker er tiltalt for at ville rejse til Syrien og fremme Islamisk Stats arbejde. Der er afsat 10 dage til retssagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

For første gang behandler danske domstole en sag, hvor kvinder er tiltalt for at forsøge at tilslutte sig IS.

Da en ung 22-årig kvinde i marts sidste år blev adskilt fra sine to mandlige medrejsende i en bus i Tyrkiet, burde hun være stået af.

Det forklarer kvinden selv, der er afghansk statsborger og bosiddende i Danmark, tirsdag ved Retten i Glostrup.

- Jeg tænker hele tiden, at jeg skal stoppe op på en station og vende tilbage til Danmark. Jeg var faret vild, siger hun.

Sammen med tre andre unge er hun tiltalt for at ville rejse til Syrien og støtte den militante gruppe Islamisk Stat.

Kvinden mødtes med de øvrige tiltalte 8. marts sidste år i lufthavnen i Kastrup, hvor de aftenen forinden havde købt billetter til Istanbul.

Men det var kun den 22-årige kvinde og de to mænd på nu 19 og 21 år, der endte med at flyve fra Danmark. Forældrene til den yngste kvinde, der i dag er 18 år, havde taget hendes pas inden.

Det var et opkald fra en bror til en af kvinderne, der fik dansk politi til at gå ind i sagen.

Rejsen er blevet beskrevet som en bryllupsrejse af de unge, men den var anderledes end de fleste af den slags. Blandt andet fordi bruden, der manglede sit pas, måtte blive hjemme.

Derudover var det også en anledning til, at de øvrige kunne lære hinanden bedre at kende og måske gifte sig.

De to piger smiler til hinanden, da de får øjenkontakt undervejs i afhøringen og fniser, når der bliver talt om giftermålene. De har begge tørklæder på.

Den 22-årige har tidligere forklaret, at det var hendes to mandlige rejseledsagere, der havde styr på de praktisk detaljer omkring turen.

- Jeg fulgte bare med, siger den 22-årige i retten.

Til trods for det blev hun alligevel siddende i en bus og tog videre på egen hånd, da de to mænd blev anholdt på en busstation 17. marts i Tyrkiet.

Men ikke længe efter blev hun stoppet af politiet, der tilbageholdt hende 18. marts i byen Yayladagi, der er tæt på grænsen til Syrien.

Ifølge hende selv blev hun fragtet til en lejr, inden hun blev ført videre til et fængsel.

Fra fængslet ringede hun til den yngre kvinde, der også er tiltalt i sagen. Her fortalte hun, hvordan hun sagde til de tyrkiske myndigheder, at hendes mand befandt sig i Syrien. Men det var en løgn, forklarer hun i retten.

- Jeg siger det her, fordi jeg gerne vil have, at det tyrkiske politi gerne vil have medlidenhed med mig, siger hun.

Det er første gang, at de danske domstole har at gøre med en sag, hvor kvinder er anklaget for at forsøge at tilslutte sig Islamisk Stat.

Anklageren går efter, at den 22-årige udvises af Danmark. Derudover kræves det, at de to mænd bliver frakendt deres danske indfødsret, hvis de bliver kendt skyldige i sagen.

Ifølge anklagemyndigheden har de begge dobbelt statsborgerskab. Den ene er algerisk. Den anden er marokkansk. De rejsende har siddet varetægtsfængslet siden marts sidste år.

De nægter sig alle skyldige.

  • Straffesag om bestikkelse.
    Retten i Glostrup behandler en sag, hvor fire unge mennesker er tiltalt for at ville rejse til Syrien og fremme Islamisk Stats arbejde. Der er afsat 10 dage til retssagen. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale