Annonce
112

Kvinder bed på løgne om kræft og rockere - blev snydt for million

Retten på Frederiksberg indleder torsdag en sag, der handler om groft bedrageri. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En mand er anklaget i en sag, der handler om "romance scam", hvor løgne sikrede ham store pengebeløb.

En usædvanlig sag med påstande om dødelig kræft, dummebøder, rufferi, dyre biler, højt betalte job og bedrageri for omkring en million kroner indledes torsdag ved Retten på Frederiksberg.

På anklagebænken sidder en 26-årig mand, som er tiltalt for at have snydt en lang række kvinder.

Ifølge anklagemyndigheden opnåede manden kvindernes gunst over datingappen Tinder. Det endte i mange tilfælde med personlige møder og romantiske forhold.

Men her ser de varme følelser fra mandens side ifølge anklagemyndigheden ud til at stoppe.

Da forholdene nåede langt nok, bildte manden kvinderne ind, at han var dødeligt syg af kræft.

Han manglede derfor penge til behandlingen. I et tilfælde gik løgnen på, at han skulle bruge pengene til private hospitaler i Ungarn og Storbritannien.

Her endte det med, at en kvinde overførte omkring 700.000 kroner.

I et andet meget groft eksempel går anklagen på, at han fik en af kvinderne til at tilbyde fremmede mænd seksuelle ydelser for penge, som skulle gå til hans falske sygdomsforløb. Derfor er han også tiltalt for rufferi.

Desuden hævdede manden, at en gruppe rockere var efter ham. Han forklarede, at rockerne ville klippe hans fingre af, hvis han ikke gav dem penge.

Med den løgn snød han en kvinde for cirka 45.000 kroner, hævder anklagemyndigheden.

Også løfter om dyre rejser blev brugt til at fuske, lyder anklagen. I anklageskriftet beskrives det, hvordan manden fik flere til at indbetale depositum på dyre udlandsrejser.

Men rejserne blev aldrig til noget.

Og sådan fortsætter listen med de mange snyderier. I alt er 25 personer blevet bedraget, fremgår det af anklageskriftet.

Vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politi fortæller, at sagens omfang er bemærkelsesværdigt stort. Politiet kalder begrebet for "romance scam" - romantisk svindel.

- Den her sag er lidt mere atypisk, fordi der er indgået forhold med de kvinder, han snyder. Det er ikke så tit, man ser en så personlig relation.

Oftest når dialogen ikke længere end til chatten på mobiltelefonen eller computeren. Her er man gået skridtet videre.

- Det gør det ekstra groft, siger han.

Til DR-programmet Kontant har flere kvinder forklaret, hvordan han bildte dem ind, at han havde en succesfuld karriere i Novo Nordisk og kørte i en dyr Tesla.

Men når pengene blev overført, endte det med, at han stoppede forholdet og forduftede.

- Vi lever i et tillidsbaseret samfund, hvor man ikke kan forestille sig, at ens partner vil udnytte en, siger Peter Reisz.

Ifølge anklager Mads Frandsen erkender manden de faktiske forhold omkring pengene, men nægter sig skyldig.

Der ventes dom senere i november.

  • Retten på Frederiksberg.
    Retten på Frederiksberg indleder torsdag en sag, der handler om groft bedrageri. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det