Annonce
112

Lærling tøvede med at anmelde vold af frygt for læreplads

20-årig forklarer, at han bed tænderne sammen og først anmeldte kolleger for vold, da svendebrevet var i hus.

En 20-årig mand, der var i lære i et byggefirma i Kolding, ventede næsten et år med at anmelde fire kolleger fra arbejdspladsen for grov vold og overgreb.

Det forklarer han, da han tirsdag eftermiddag afgiver forklaring i sagen ved Retten i Kolding.

- Jeg synes, det var så dybt krænkende, at jeg ikke fortalte det til nogen, siger han.

- Jeg var også bange for at miste min læreplads, hvis jeg fortalte det. Derfor anmeldte jeg det først, efter at jeg var blevet udlært, siger han.

Den spinkle mand, der er iført en armygrøn skjorte, hævder, at han var udsat for adskillige tilfælde af grov vold og mishandling.

Det skete på byggepladser i Odense og Horsens og på firmaadressen i Kolding i perioden fra marts 2016 til september 2016.

I ét tilfælde skete det tre gange i løbet af en dag, fortæller han.

Hver gang var mønstret det samme: Uden foregående varsel blev han lagt ned, forklarer han. Herefter blev han holdt fast, mens et kosteskaft blev presset op mod hans endetarm.

Lærlingen kunne ikke stille noget op, da han anså de andre for fysisk overlegne.

Ved en episode fik han en tømrerblyant stukket et stykke op i endetarmen, forklarer han.

Det skete, efter at han igen var blevet lagt ned på jorden, og at en af kollegerne havde skåret et hul i arbejdsbukserne.

- De andre stod og grinede, mens jeg råbte og skreg. Jeg kunne mærke blyanten var oppe, og bagefter trak jeg mine underbukser ud fra et stykke af endetarmen, siger han.

De tiltalte nægter sig alle skyldige. To af dem har forklaret, at de ganske rigtigt havde for vane at "prikke" til hinanden med tømrerblyanter.

Det var heller ikke unormalt, at de drillede hinanden med en gasbrænder, der blev holdt hen til bagdelen.

Men det var kun "sjov og ballade" og ikke noget, der var ondt ment, har de forklaret.

- Jeg har også gjort noget ved dem, men det var slet ikke af denne kaliber, forklarer lærlingen.

Den 20-årige fortæller, at han har fået hjælp fra en psykoterapeut til at bearbejde hændelserne.

Men oplevelserne sidder stadig dybt i ham, og derfor har han bedt dommeren om at få lov at afgive forklaring uden de tiltaltes tilstedeværelse i retten.

Det ønske har dommeren dog afvist. I stedet har de tiltalte indtaget de bageste tilhørerpladser under den forurettedes forklaring.

Der ventes at falde dom i sagen i næste uge.

Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer