Annonce
112

Læserne: Krudt og knald på Lolland-Falster

Arkivfoto Foto: Per Houby

- Det for tidligt afskudte fyrværkeri er et problem, vi skal se på, siger chef for vagtcentralen i politikredsen.

Selvom salget af nytårsfyrværkeri først begynder om fem dage og derefter først må skydes af fra 27. december, genlyder flere af parcelhusvejene på Lolland og Falster allerede af hule drøn.

Således har flere af folketidende.dk's brugere for bare en måned siden fortalt, at nytårsaften tilsyneladende er begyndt tidligt i år:

- Er man sikker på, at perioden i virkeligheden ikke er blevet forlænget? I Sakskøbing startede man affyring af store kanonslag for 10 dage siden (1. november, red.), konstaterede Søren Jørgensen på folketidende.dk's facebook-side i forbindelse med artiklen "Færre dage til køb af fyrværkeri".

- I Nysted er de løjer startet for længst, til klokken 3.30 om natten, træls træls, påpegede Elisabeth Bille den 11. november.

- De fyrer allerede af i Nykøbing F. Hverken jeg eller min hund kan lide det, øv øv. Selvom det bliver ved lov, er folk sgu ligeglade!, skrev KD Dyring samme dag.

Politiet: Ring til os og få en snak

Ifølge politiets vagtcentral er det som regel op til og omkring starten på julemåneden, at politiet begynder at høre nytårskrudtet rundt i kredsen. Og anmeldelserne om den "tidligere nytårsaften" er begyndt at tikke ind rundt omkring.

- Hvis vi har disponibelt mandskab, prøver vi at køre ud, men vi kan ikke garantere for, at der holder en patruljevogn i nærheden. Personerne, der skyder af, er hurtigt væk igen, men engang imellem lykkedes det os at fange dem, fortæller Peter Haslund, chef for vagtcentralen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.

Sidste år blev "en del" taget for at skyde fyrværkeri af, typisk kanonslag og krysantemumbomber, i politikredsen, oplyser Peter Haslund. Og i midten af november i år blev der beslaglagt henholdsvis 402 og 456 kanonslag på to adresser på Lolland.

- Hvis jeg sammenligner med tidligere år, så får folk typisk deres knaldfyrværkeri fra Sverige og Tyskland. Knaldfyrværkeri kan ikke købes lovligt - der florerer en del på det sorte marked, forklarer Peter Haslund og siger, at det for tidligt afskudte fyrværkeri er et problem, politikredsen skal se på.

Fyrværkerisager står dog ikke først i køen til patruljevognenes blå blink, erkender chefen for vagtcentralen, men når politiet rykker ud, er det netop for at forebygge og vise, at politiet ikke accepterer det, fortæller han.

- Jeg vil gerne have, at folk ringer, så vi er opmærksomme på omfanget, fordi vi ser det ikke, hvis ikke folk anmelder det. Har vi eksempelvis 10 anmeldelser fra et område, så er det klart og også mere formålstjenstligt, at politiet holder øje med det specifikke område, påpeger chefen for vagtcentralen.

Opfordringen fra Peter Haslund er således klar: "Hellere ring en gang for meget end en gang for lidt og få en snak med politiet - måske din viden kan forhindre andre i at komme til skade".

Fyrværkeri, krudt

Periode for køb og anvendelse:
* Fyrværkeri må kun sælges til forbrugerne i perioden fra 15. december til 31. december. Tidligere hed perioden 1. december til 31. december.

* Fyrværkeri må kun anvendes i perioden fra 27. december til og med 1. januar. Tidligere hed perioden 1. december til 5. januar.

Man kan blive pålagt bødestraf:
* Besiddelse og anvendelse af ulovligt fyrværkeri med NEM-vægt (mængde krudt i fyrværkeriet) på op til 10 kg kan straffes med bøde fra 2.000 til 5.000 kroner.

* Bøden ved kanonslag er på 2.000 kroner og opefter, mens bødestørrelsen ved krysantemumbomber er fra 3.000 kroner.

Ulovligt fyrværkeri er fyrværkeri, der ikke er mærket med et såkaldt SIK-nummer, der netop signalerer, at fyrværkeriet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

* Affyring af lovligt fyrværkeri (med SIK-nummer) uden for perioden (27. december til og med 1. januar) kan straffes med bøde på 2.000 kroner.

* Ødelægger man noget med sit fyrværkeri, eksempelvis postkasser, betragtes sagen som hærværk - og dermed som en overtrædelse af Straffeloven. Desuden følger et erstatningskrav.

Kilder: Lolland-Falster Brandvæsen og Lokalpolitiet, Lolland

  • Fyrværkeri på vej
    Arkivfoto Foto: Per Houby
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere - til tirsdag

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen