Annonce
112

Lolland: Vanrøgtede, slog og voldtog egne børn

En stor del af Brønderslevsagens mange uhyrligheder er foregået på Lolland. Det fremgår af anklageskriftet, som nu er offentliggjort, og det er ikke for sarte sjæle.

Flere rum i hjemmet flød med brugte bleer, afføring og urin fra både dyr og mennesker. Toiletterne og badekarret var stoppet til og oversmurt med afføring og brugt toiletpapir. Det flød med beskidt tøj, og køkkenet var ikke egnet til at tilberede menneskeføde i.

Sådan var hverdagen for de ni børn og stedbørn i familien i den såkaldte Brønderslev-sag, hvor et forældrepar er tiltalt for omfattende vanrøgt og seksuelle forbrydelser mod børnene.

Familien boede igennem en årrække forskellige steder på Lolland, og alle stederne var scenariet tilsyneladende det samme, hvis man skal tro anklageskriftet mod forældrene, som netop er blevet gjort tilgængeligt for pressen.

Forældrene er begge tiltalt for vanrøgt af børnene, idet de udover de ovennævnte forhold undlod at sørge for, at børnene blev vasket eller, at de om vinteren havde nok med varmt tøj og fodtøj på. Derudover blev der heller ikke skiftet ble regelmæssigt på de to mindste børn, som i dag er to og fire år gamle. Det førte blandt andet til, at børnene fik sår, ligesom det nu fire-årige barn havde indtørrede plamager af afføring på lårene, fortælles det i anklageskriftet.

De er også tiltalt for ikke at sørge for at give børnene nok at spise og drikke, ligesom de heller ikke tog sig af, om børnene i det hele taget udviklede sig alderssvarende.

Men anklageskriftet omfatter tiltaler for en lang række af forbrydelser, som er værre endnu.
Begge forældre er således også tiltalt for vold af særlig farlig karakter og mishandling, idet den 41-årige mand adskillige gange og ugentligt slog børnene i hovedet og på kroppen og sparkede dem på kroppen og benene. Nogle gange endda, mens han havde sikkerhedssko på.
Den 37-årige tiltalte kvinde var tilsyneladende klar over, at det foregik, men stoppede det ikke.

Faderen er desuden tiltalt for adskillige tilfælde af voldtægt af en biologisk datter, mens familien boede på Lolland. Herfra tog han hende i perioden fra juli 2007 til juli 2008 ifølge anklageskriftet med på køreture til forskellige lokale skovstrækninger og rastepladser, hvor han truede hende til at tage tøjet af, hvorefter han voldtog hende.

Det samme skal være sket i perioden fra juli 2008 til engang i efteråret samme år, denne gang i mandens campingvogn ved Nykøbing. og fra efteråret 2008 til januar 2009 fortsatte det i en lejlighed i Rødby.

Han er også tiltalt for grov vold og trusler på livet ved den 15. oktober 2007 på en adresse på Lolland at have holdt en kniv mod en dengang otte-årig søn eller stedsøns hals, mens han sagde "næste gang slår jeg dig ihjel" eller noget lignende. Samtidig skar han drengen i fingeren med kniven.

Efter opholdet på Lolland flyttede familien videre til Skanderborg og senere til Brønderslev, men det fik ikke mishandlingen til at stoppe af den grund. Det gik først op for myndighederne, at noget var rivende galt, da familiens nu 19-årige datter for et år siden gik til politiet.

Anklagemyndigheden har på forhånd lagt op til, at manden bør idømmes en forvaringsdom på ubestemt tid. Sagen ventes at komme for retten i Hjørring i slutningen af april eller starten af maj.
Socialminister Benedikte Kiær har tidligere kritiseret både Lolland og Brønderslev Kommuner for meget mangelfuld sagsbehandling i sagen.

Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM