Annonce
112

LTF'ere fængslet frem til dom - risikerer dobbelt livstid

Som konsekvens af en række lovstramninger idømmes bandemedlemmer for tiden historisk hårde straffe ved de danske domstole. På billedet ses betjente og et medlem af Loyal To Familia (LFT) foran Københavns Byret mandag 9. oktober 2017. Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix

To helt unge bandemedlemmer risikerer hver især at blive idømt fængsel på livstid to gange.

En dommer i København har tirsdag besluttet, at to drabstiltalte medlemmer af Loyal To Familia (LTF) som absolut minimum skal tilbringe de kommende otte måneder bag tremmer, indtil de har fået deres dom.

Hvis de to mænd på 18 og 22 år kendes skyldige i to nævningesager om drab og drabsforsøg, som de begge er tiltalt i, risikerer tilværelsen som indsat dog nærmere at blive permanent.

I begge sager ventes anklageren således at nedlægge påstand om fængsel på livstid. Det sker med henvisning til, at forbrydelserne er begået som led i en bandekonflikt, og i sådanne sager kan straffen vokse til det dobbelte.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to LTF'ere i løbet af 17 dage sidste år forsøgte at dræbe otte Brothas-medlemmer. En niende person, der kendte flere Brothas-folk, endte de ifølge anklagen med at slå ihjel.

Det skete, da den 22-årige Ghassan Ali Hussein om eftermiddagen 9. november sad i en bil i Mjølnerparken med to venner. Ali Hussein blev ramt af seks skud og døde på stedet. En 19-årig kammerat blev såret.

Godt to uger tidligere - 23. oktober 2017 - deltog de to tiltalte ifølge anklagen sammen med 13 andre bandefolk i en anden voldsom aktion.

I anklageskriftet kan man læse, hvordan den store gruppe bandefolk bevæbnet med knive og slagvåben løb ind i Mjølnerparken, hvor fem ledende medlemmer af Brothas var forsamlet.

Selv om de fem unge nåede at stikke af, forekommer LTF'ernes fremgangsmåde så planlagt, at der er rejst tiltale for drabsforsøg.

I minutterne efter optrinnet viste de da også efter anklagerens mening med al tydelighed, at de var klar til at dræbe. På Tagensvej overfaldt de således endnu en person og efterlod ham i overhængende livsfare.

De to sager er så omfattende, at anklagemyndigheden har afvist at slå dem sammen til én samlet straffesag. I stedet kører de sideløbende ved to forskellige domstole.

Sagen om de seks drabsforsøg indledes 11. januar 2019 ved Retten på Frederiksberg. Efter 20 retsmøder ventes dommen 22. marts.

I sagen om drabet og de to drabsforsøg har Københavns Byret afsat 13 retsdage med start 21. januar. Her ventes dommen i april.

Selv om mændene i begge tilfælde risikerer landets strengeste straf, risikerer de ikke at skulle afsone to livstidsstraffe hver. I modsætning til USA lægger man i Danmark nemlig ikke straffe ovenpå hinanden.

Alligevel kan det have indflydelse for ens mulighed for prøveløsladelse, hvis man bliver idømt livstid flere gange. Det kan være et argument for, at tidlig prøveløsladelse i hvert fald ikke kan komme på tale.

I gennemsnit bliver livstidsdømte løsladt efter 17 års fængsel.

  • RB PLUS Bander og rockere koster Danmark millioner
    Som konsekvens af en række lovstramninger idømmes bandemedlemmer for tiden historisk hårde straffe ved de danske domstole. På billedet ses betjente og et medlem af Loyal To Familia (LFT) foran Københavns Byret mandag 9. oktober 2017. Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster