En 24-årig mand fra Haderslev fremstilles fredag i grundlovsforhør, sigtet for at have voldtaget 13-årig pige.
En 24-årig mand fremstilles fredag i grundlovsforhør, sigtet for i flere tilfælde at have tvunget en 13-årig pige til samleje.
Det oplyser politiet i Haderslev.
- Der er tale om to episoder, som skal have fundet sted i foråret, siger vicepolitikommissær Jens-Peter Rudebeck.
Han betegner den 24-årige som "en gammel kending" i forbindelse med sædelighedskriminalitet.
Politiet modtog anmeldelsen af sexkrænkelserne tidligere i denne uge, og torsdag klappede håndjernene så om den 24-åriges håndled.
Politiet i Haderslev ønsker ikke at give yderligere oplysninger i sagen.
/ritzau/