Mand anholdt for voldtægt af 52-årig
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En 57-årig mand fremstilles tirsdag i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, sigtet for at have voldtaget en kvinde i sit hjem på Falster.
En 57-årig mand fra Falster er blevet anholdt og sigtet for voldtægt af en 52-årig kvinde, ligeledes fra Falster. Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing senere tirsdag med krav om varetægtsfængsling.
Politikommissær Stine Stenbek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til Folketidende, at manden blev anholdt mandag, efter at man tidligere samme dag havde modtaget en anmeldelse om voldtægten.
Ifølge politikommissæren skal voldtægten være sket i mandens hjem lidt udenfor Nykøbing i løbet af weekenden, formentlig lørdag aften, men forløbet er endnu ikke helt klarlagt.
Manden er kendt af politiet i forvejen, men ikke for voldtægtsforbrydelser, oplyser Stine Stenbek.
Manden og kvinden kendte hinanden i forvejen, men den nærmere indbyrdes relation ønsker politikommissæren ikke at kommentere.
Stine Stenbek oplyser, at manden umiddelbart nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker