Anholdelsen kommer efter et gennembrud i den ellers uopklarede sag, som nu er blevet løftet frem af ny DNA-teknologi.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falster Politi i en pressemeddelelse.
Trods vidneafhøringer og omfattende efterforskning i de efterfølgende år, lykkedes det ikke at identificere gerningsmanden. Sagen blev dog aldrig henlagt og er gennem årene blevet taget op flere gange, men uden det endelige gennembrud.
Ny DNA-teknologi
Annonce
Det var først med de nyeste fremskridt inden for DNA-teknologi – specifikt slægtskabssøgning – at politiet har opnået et gennembrud.
DNA-materiale, der blev fundet på offeret tilbage i 1999, har nu ført til identificeringen af en nær slægtning til en person, hvis DNA allerede var registreret i politiets database.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Området hvor den 11-årige pige var med sin mor den dag, hvor voldtægten og drabsforsøget fandt sted. Arkivfoto: Claus HansenArkivfoto: Claus Hansen
Dette har gjort det muligt at målrette efterforskningen, og dermed kunne man finde frem til den 56-årige mistænkte, der nu er anholdt.
- Disse alvorlige sager bliver aldrig glemt. Hverken af de pårørende eller af politiet, hvilket denne sag med al tydelighed viser. Vi griber gerne muligheden og bruger de kvantespring, som teknologien tager, hvis det betyder, at vi kan finde frem til gerningsmænd også i meget gamle sager, siger Rune Dahl Nilsson, der er vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi:
- I denne sag, har vi arbejdet tæt sammen Nationalt Kriminalteknisk Center i NSK samt Retsgenetisk Afdeling, der har bidraget med deres store faglighed og ekspertise.
Den dag for 25 år siden var en 11-årig pige på stranden med sin mor. På et tidspunkt løb hun op i klitterne mellem den ordinære badestrand og fribadestranden, og her blev hun antastet af en mand, som truede hende med noget, der ifølge pigen lignede en pistol.
Han trak hende flere hundrede meter ind i skoven, hvor han voldtog hende og forsøgte at kvæle hende. Pigen besvimede, og gerningsmanden forsvandt.
Annonce
På vej igennem skoven blev manden og pigen set af en tysk turist, som kom cyklende, men han antog dem for at være en far med en genstridig datter.
Pigen overlevede overfaldet og kontaktede sin mor, der slog alarm til politiet.
Sagen udløste efterfølgende den helt store efterforskning, hvor Rejseholdet assisterede det lokale politi. Men trods næsten 4.000 afhøringer på baggrund af mange forskellige slags henvendelser, en DNA-profil og en fantomtegning af gerningsmanden, blev gerningsmanden aldrig pågrebet.
Nu skal den 56-årig mand fremstilles i grundlovsforhøj ved retten i Nykøbing i dag torsdag kl. 9.30.