En mand er fundet dræbt i en lejlighed i Maribo. Ingen er endnu anholdt for drabet.
En mand er fundet dræbt i en lejlighed i Vestergade i Maribo, skriver folketidende.dk.
Ifølge politiet er det tilsyneladende lejlighedens 47-årige beboer.
Politiet blev gjort opmærksom på sagen af en den 47-åriges kammerater, der kort efter midnat ringede til politiet og fortalte, at han var bekymret for vennen.
Politiet arbejder fortsat på stedet og har endnu ikke anholdt gerningsmanden.
/ritzau/