Annonce
112

Mand får fængsel i ti år - mange blev ofre under hans vilde flugt

Både dommere og nævninger var ved Retten i Næstved enige i, at den 51-årige mand er skyldig. Foto: Claus Bech/arkiv/Ritzau Scanpix

Retten i Næstved kender 51-årig skyldig i 43 af 46 forhold i langt anklageskrift. Han anker dommen på stedet.

Der kommer til at gå mange år, før en 51-årig igen kan kalde sig en fri mand.

Både dommere og nævninger ved Retten i Næstved er nemlig enige om, at han skal straffes med fængsel i ti år for en meget lang række forbrydelser, som blev begået under en flugt fra politiet 16. september sidste år.

Da manden blev kendt skyldig, gav han de seks nævninger fingeren og sagde, at dommen er til grin.

Manden blev kendt skyldig i 43 af 46 forhold. De 40 af dem samlede han sammen i forbindelse med flugten.

Anklager Skipper Pelle Falsled er tilfreds med tirsdagens dom, selv om han havde krævet 12 års fængsel.

- Jeg er tilfreds med udmålingen. Der er mange mennesker, som har fået en voldsom og alvorlig oplevelse, og jeg er tilfreds med, at retten mener, at der er tale om meget alvorlig kriminalitet, siger anklageren.

Det er især to hjemmerøverier, som er med til at trække straffen i vejret.

Den normale straf for et hjemmerøveri ligger på omkring fem års fængsel.

Derudover er han af retten kendt skyldig i flere overfald, røverier og trusler.

Septemberdagen startede med, at den 51-årige mand skød en ven med en pumpgun. Det skete, fordi vennen ikke ville være med til at begå et røveri.

Vennen fik 12 hagl i benene og den ene arm og pådrog sig også en stor flænge i hovedet, fordi den 51-årige mand senere overfaldt ham med et baseballbat.

Da politiet dukkede op, truede han ifølge tiltalen betjentene med en pistol, og så begyndte den vilde flugt.

Mens politiet afgav flere advarselsskud, løb han ind til naboen, brød ind i huset og røvede en bil. I alt nåede han at tilegne sig syv biler flere steder på Sjælland, fastslår retten.

Han overfaldt bilister og folk i deres hjem med både økse og baseballbat, begik hjemmerøveri og truede sig videre under flugten, der først sluttede klokken 20.53, da han blev anholdt på Amager.

Bag sig havde den 51-årige mand efterladt 20 forurettede i en menneskejagt, der varede i mere end ti timer.

Den dømte har tidligere forklaret, at han var påvirket af forskellige stoffer på dagen. Da han blev anholdt, var han i besiddelse af både heroin og hash.

Det er langt fra første gang, at manden skal i fængsel. Den 51-årige har begået kriminalitet det meste af sit liv og har samlet siddet i fængsel i omkring 20 år - blandt andet for en lang række bankrøverier.

Den dømte har besluttet at anke dommen til frifindelse, og retten har udstrakt navneforbuddet.

  • Claus Bech
    Både dommere og nævninger var ved Retten i Næstved enige i, at den 51-årige mand er skyldig. Foto: Claus Bech/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM