Mange drabsofre blev slået ihjel af familien i 2013

Det viser en årsopgørelse, som Ritzau har lavet.

Tallet kommer dog ikke bag på professor og tidligere chefpsykolog på Odense Universitetshospital Jørn Beckmann.

- Jo større følelser, desto større er risikoen for, at det ender med et drab. Det er ikke et helt specielt eller særligt fænomen, at man slår dem ihjel, som man holder mest af. Hvor der er flest følelser blandet ind, sker der også flest drab, siger han.

Et af familiedrabene skete i midten af december, da en 35-årig mor kvalte sin søn på fire år.

To gange har en søn stukket sin mor ihjel, mens en tredje søn styrtede i døden fra sin mors lejlighed, efter at han havde kastet hende ud over altanen først.

I august mistede en 80-årig kvinde livet, da ægtemanden kvalte hende. Få dage senere blev en kvinde på 84 år dræbt, da hun blev skudt af sin mand.

Psykiater Henrik Day Poulsen kalder de nære drab for et velkendt fænomen.

- Det er ofte folk, der er afvigende og ikke kan tackle uenigheder.

- De formår ikke som du og jeg at smække med døren eller smide med et ugeblad under et skænderi, men går over stregen. De har svært ved at håndtere helt almindelige følelsesudbrud, som der jo er i familier, siger han.

Selv om der i år har været flere drab end i 2012, er 35 dræbte tæt på den positive drabsrekord fra 2006 på 29 ofre.

Dermed fortsætter de seneste års lave drabsstatistik, vurderer læge Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Der er dog sket en ændring i måden, danske drab bliver begået på.

- Flere drab bliver begået med kniv i dag end i eksempelvis 1950'erne. Hvorfor det er sådan, tror jeg ikke, at der er nogle, der har en præcis forklaring på. Men kniven er et våben, som alle kan få fat i, og det kræver ikke særlige evner at anvende den, siger han.

Asser Hedegård Thomsen er derfor ikke overrasket over, at 16 drab i år er begået med kniv, mens ni personer døde af skud.

Drabene i 2013 spredte sig jævnt ud over hele landet. To ud af tre ofre var mænd.

/ritzau/