Mister kørekortet og bilen efter vanvidstur
En 20-årig mand fra Næstved kørte alt, alt for stærkt over Storstrømsbroen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En 20-årig mand fra Næstved kørte så stærkt over Storstrømsbroen, at han mistede både bilen og kørekortet.
En 20-årig mand fra Næstved havde farligt travlt, da han tirsdag drønede over Storstrømsbroen.
Det er set flere gange før, at fartgale bilister bryder fartgrænsen på både Farøbroerne og Storstrømsbroen.
Men den 20-årige mand fra Næstved kunne virkelig ikke holde foden fra speederen. Faktisk trykkede han så hårdt, at hans bil nu er beslaglagt.
Politiet måtte også tage kørekortet fra ham, da den unge mand kørte hele 107 km/t over broen, selvom fartgrænsen på strækningen ligger på 50 km/t.
For at nå farten, der gør, at loven karakteriserer det som vanvidsbilisme, skal man køre mere end det dobbelte af, hvad der er tilladt på strækningen.
Og da der er 57 km/t mellem, hvor hurtigt den 20 årige må køre, og hvor hurtigt han blev målt til, mistede han altså både bil og kørekort.
Ikke alene
Vanvidsbilisten på broen var tirsdag ikke en enlig fart-svale, også fotovognene var på arbejde. På Højrebyvej ved Stokkemarke kan 10 bilister se frem til en bøde, og en af dem kørte 117 km/t, hvor du kun må køre 80.
Også i Kettinge måtte en bilist sande, at personen nu skal betale for sin hurtige fart. Bilisten kørte 97 km/t, hvor fartgrænsen ligger på 80.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde