Politiet mistænker 45-årig for at være påvirket, da han drønede ud af motorvejen med 220 kilometer i timen.
Viseren røg helt op i det røde felt, da en 45-årig motorcyklist kørte 220 kilometer i timen på motorvejen fra Esbjerg mod Kolding.
En patruljevogn forsøgte med blå blink og fuld udrykning at stoppe manden, men i første omgang forgæves - først syd for Vejle lykkedes det.
En efterfølgende prøve viste, at manden formodentlig var påvirket af euforiserende stoffer, da han drønede ud af motorvejen, oplyser vagthavende Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi.
Manden var fredag aften til afhøring hos politiet. Herefter vil han blive løsladt.