Annonce
112

Nyt tolkesystem hindrer forsvarere i at besøge fængslede

Nogle forsvarsadvokater oplever problemer med at kunne rekvirere tolke til besøg til fremmedsprogede personer i Vestre Fængsel og andre steder. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er indgået en aftale om at få forsvarsadvokaterne med i en ny tolkeordning, som styres af firmaet EasyTranslate. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Flygtningenævnet, advokater og politi har oplevet problemer ved overgangen til et nyt system med tolke.

Nogle forsvarsadvokater oplever i disse dage, at de i arresthuse ikke kan tale med deres udenlandske klienter, der er varetægtsfængslet. Årsagen er, at de ikke kan få tolke.

Det akutte problem er opstået, i forbindelse med at Rigspolitiet har overladt administrationen af tolkning til firmaet EasyTranslate. Aftalen gælder politi, retsvæsen og for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Nogle advokater kan ikke få et login til firmaets platform, og dermed hindres de i at bestille en tolk til fængselsbesøg, oplyser en af dem til Ritzau.

Det nytter ikke for forsvarerne at bestille tolke ad anden vej. Det skyldes, at Kriminalforsorgen kun tillader adgang bag murene til de tolke, der er knyttet til EasyTranslate og dermed er sikkerhedsgodkendt.

Firmaet forklarer i en mail til en advokat, at "vi kan ikke udføre arbejde, hvor der er tvivl om, hvem der skal betale". EasyTranslate afventer, at der indgås en aftale mellem Rigspolitiet og forsvarsadvokaterne, hedder det.

I en mail til Ritzau fredag skriver en af grundlæggerne af firmaet, Frederik Riskær Pedersen, dog noget andet - nemlig at der skal indgås en aftale mellem firmaet og forsvarsadvokaterne. En dialog er i gang, lyder det.

I en udtalelse melder Rigspolitiet hus forbi og lægger ansvaret for miseren hos advokaterne.

I november blev der taget kontakt til forsvarsadvokaterne for at komme i dialog. "Advokaterne er dog først vendt tilbage i marts. Der er nu startet et arbejde op for at finde ud af, hvordan advokaterne fremover også kan benytte EasyTranslate til at skaffe sig tolke", hedder det.

Formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kristian Mølgaard, har en helt anden udlægning af forløbet, oplyser han.

Også når det gælder afregning, er der problemer.

Ifølge menneskerettighederne har en fremmedsproget person mistænkt i en straffesag krav på bistand af en tolk uden at skulle betale. Men i det nye system pålægges forsvarere at betale, selv om det er statens opgave.

Dette er i øvrigt i direkte strid med, hvad Rigspolitiet tidligere har oplyst, fortæller Kristian Mølgaard.

Disse og andre problemer har fået ham til at opfordre justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at gribe ind og suspendere ordningen. Den er i det hele taget kommet lidt skidt fra start.

Forleden kom det frem, at Københavns Politi måtte løslade en georgisk mand, der var anholdt for tyveri, og som stod til udvisning. EasyTranslate magtede ikke at skaffe en tolk. Der har desuden været eksempler på, at tolke ikke er dukket op til retsmøder.

Også i forhold til Flygtningenævnet er EasyTranslate dukket op som en ny samarbejdspartner. Der har været knas med det system, man booker tolke i, og problemer med at få tolke, der taler bestemte sprog, oplyser nævnet.

- Flygtningenævnet har oplevet nogle startvanskeligheder, men ikke noget, som er kommet bag på os. Men det er klart, at hvis det fortsætter og også er sådan om et halvt år, vil jeg være mere skeptisk, siger sekretariatschef Stig Torp Henriksen.

  • Udlændinge i fængsel får ikke besøg
    Nogle forsvarsadvokater oplever problemer med at kunne rekvirere tolke til besøg til fremmedsprogede personer i Vestre Fængsel og andre steder. Det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er indgået en aftale om at få forsvarsadvokaterne med i en ny tolkeordning, som styres af firmaet EasyTranslate. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition