Nytårs-vold: Knytnæveslag på lokalt diskotek

En 20-årig er sigtet for vold, efter han slog en jævnaldrende i ansigtet på et diskotek i Nykøbing. Foto: Kim Matthäi Leland

En 20-årig slog en jævnaldrende i ansigtet på et diskotek i Nykøbing nytårsnat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da Folketidende talte med vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falster 1. januar, fortalte han, at det havde været en usædvanligt stille nytårsaften i politikredsen.

Men politiet rykkede dog ud til en voldelig hændelse i Nykøbing, fremgår det af døgnrapporten, som blev sendt ud i dag, 2. januar.

Klokken 03:59 nytårsnat befandt en 20-årig mand fra Væggerløse sig på et diskotek i byen. Her kom han op at toppes med en jævnaldrende, og situationen udviklede sig.

Den yngre mand skubbede først den anden i brystet, men det kunne ikke gøre det alene; herefter valgte manden fra Væggerløse nemlig at slå ham i ansigtet.

Politipatruljen rykkede ud til diskoteket, hvor betjentene sigtede den 20-årige for vold og anholdt ham.

Den yngre mand må nu se langt efter at danse på diskoteket igen, da han også fik et forbud mod at komme på stedet fremover.