Flere og flere gerningsmænd og ofre vælger at mødes i et konfliktråd for at drøfte forbrydelsen mellem dem.
I snart to år har det været muligt for gerningsmænd og ofre for forbrydelser at stå ansigt til ansigt i et konfliktråd. Men ordningen er først for alvor kommet i gang nu.
Konfliktrådet er et møde mellem offer og gerningsmand med en uvildig tredjeperson som mægler.
Fra 1. januar 2010 blev konfliktrådet et landsdækkende tilbud. Målet var, at landets 12 politikredse skulle gennemføre 40 konfliktråd per år, svarende til 480 samlet.
I oktober 2010 havde man gennemført 224 konfliktråd. Et år senere er man oppe på 743.
- Det er vores opfattelse, at der var nogle politikredse, der var lidt længere om at komme i gang med konfliktrådsordningen, men på nuværende tidspunkt kan alle politikredse tilbyde konfliktråd. Så det går godt generelt, siger Charlotte Bech, chefkonsulent i Nationalt Efterforsknings- og Forebyggelsescenter.
Konfliktrådet giver ofret mulighed for at fortælle sin gerningsmand, hvordan vedkommende har oplevet forbrydelsen, og hvilke konsekvenser den har haft.
Gerningsmanden får samtidig mulighed for at se og forholde sig til ofrets følelser.
- Ofret vil få mulighed for at føle sig set og hørt på en anden måde og få fjernet noget af sin angst. Man ser ikke længere forbryderen som et uhyre. Der er mulighed for, at gerningsmændene selv påtager sig et ansvar.
Det fortæller Vibeke Vindeløv, ekspert i konfliktmægling og professor på Københavns Universitet.
- Jeg synes, det fungerer rigtig godt, og jeg håber, det fortsætter, for der er noget, der tyder på, at gerningsmændene ikke begår kriminalitet igen, siger hun.
Møderne ledes af en mægler, der ikke har relation til politiet eller sagen. Det er mennesker, som er uddannet til at styre møderne.
- Det kan være, man bliver ked af det, ophidset eller vred, og der er det min opgave at sørge for, at man kommer tilbage på rette spor, fortæller Kari Sørensen, der fungerer som mægler i sager fra Midt- og Vestsjællands Politi.
/ritzau/