Søndag klokken 20 kørte en mand fra Polen ind i Danmark, men i indrejsefeltet i Gedser blev han stoppet.
Polakken havde nemlig et voldsomt højt kontantbeløb med sig i bilen.
Hele 20.000 euro og 500.000 danske kroner fandt politiet, og derfor blev han sigtet for hvidvask af grov beskaffenhed.
Det oplyser specialanklager i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lotte Nielsen.
Artiklen fortsætter under faktaboksen...
Annonce
Straffeloven § 290 a
§ 290 a For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Kilde: danskelove.dk
Nægter sig skyldig
Mandag blev manden fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, der blev holdt bag lukkede døre. Her endte han med at blive varetægtsfængslet frem til 29. januar.
- Han er udenlandsk og skal ikke have mulighed for at påvirke den efterforskning, der skal laves af politiet, siger Lotte Nielsen, som forklaring på varetægtsfængslingen.
Specialanklageren kan på grund af den igangværende efterforskning ikke komme ind på, hvad polakkens plan var med de cirka 650.000 kroner. Polakken er ikke kendt af politiet og nægter sig skyldig.
Det er langt fra første gang, at en politiet stopper færgepassagerer i indrejsefeltet. Så sent som sidste uge måtte en udenlandsk mand hoste op med 6.000 kroner. Dengang skete det dog ikke i Gedser, men i Rødbyhavn.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde