Annonce
112

Peter Madsen får livstid for uhyggeligt drab i ubåd

En af de senere års mest omtalte drabssager straffes med landets strengeste straf: fængsel på livstid.

Københavns Byret straffer ubådskaptajn Peter Madsen med fængsel på livstid for at have mishandlet og dræbt den svenske journalist Kim Wall.

Fængsel på livstid er landets strengeste straf og betyder, at Madsen allertidligst vil kunne blive løsladt efter 12 års fængsel.

Langt de fleste afsonere af en livstidsdom tilbringer dog længere tid bag tremmer, og enkelte dømte slipper aldrig ud.

Det sker kun meget sjældent, at drabssager med et enkelt offer udløser livstid. Men i dette tilfælde har retten vurderet Madsens handlinger som værende så ekstreme, at forbrydelsen må straffes hårdest muligt.

- Der er tale om et kynisk og planlagt drab på en tilfældig kvinde, der i forbindelse med sit arbejde som journalist havde taget imod et tilbud om en tur i tiltaltes ubåd, siger retsformand Anette Burkø i forbindelse med onsdagens domsafsigelse.

Iført sort blazer og briller ankom Peter Madsen til den propfyldte retssal 60 få minutter inden klokken 13. Meddelelsen om livstid modtog han stående foran de tre dommere, inden han fik lov at tage plads ved siden af sin forsvarer.

Mens han lyttede til rettens mange argumenter for at dømme, kneb han øjnene sammen og stirrede tomt frem for sig.

Blandt andet finder retten det bevist, at Madsen i tiden frem mod den skæbnesvangre sejlads 10. august 2017 planlagde forbrydelsen. Eksempelvis ved at flytte diverse remedier ned i ubåden, som efterfølgende blev brugt til at binde, torturere og partere Wall.

Der lægges også vægt på, at Madsen natten inden forbrydelsen så en video på sin telefon, hvor en kvinde får skåret halsen over. Meget tyder nemlig på, at det var netop sådan, Wall blev slået ihjel.

Hertil kommer, at mange af de skader, der er fundet på offerets krop, efter alt at dømme blev påført, mens den unge journalist stadig var i live.

- Retten finder, at tiltalte ikke har givet nogen rimelig forklaring på, hvorfor han har påført Kim Wall de mange små læsioner på kønsdelene samt de fire læsioner i vagina, siger retsformand Anette Burkø.

Ifølge retten har det desuden været skadeligt for Madsens sag, at han gentagne gange har ændret forklaring.

I første omgang hævdede han, at han om aftenen 10. august havde sat sin svenske gæst af på Refshaleøen i København. Siden lød forklaringen, at hun havde fået en tung luge i hovedet, og at hun døde af kraniebrud.

Da hovedet nogen tid efter dukkede op i havet, var der imidlertid ingen tegn på sådanne skader, og derfor sadlede Madsen om på ny.

Nu siger han, at der er tale om en enorm misforståelse, og at Wall ikke blev dræbt, men at hun derimod døde i en frygtelig ulykke med varm udstødningsgas, mens han var på ubådens dæk.

Madsen hævder, at de skiftende forklaringer alene skulle skåne Walls pårørende mod den grimme sandhed. Men det tror retten ikke på.

- Det stemmer ikke overens med, at han efterfølgende valgte at partere liget, siger retsformanden.

Madsen har alene erkendt parteringen, som ifølge ham selv blev foretaget i en form for choktilstand. Dermed var han klar til at acceptere en straf på seks måneders fængsel, men ønskede ellers frifindelse.

Og sådan er det i øvrigt stadig.

Efter et kort ophold i et tilstødende lokale til retssal 60 kunne forsvarer Betina Hald Engmark således oplyse, at dommen ankes til landsretten.

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya