Plejebørn kan have hævnmotiver

Anklagemyndighedens sag mod de tiltalte plejeforældre i Mern bygger i høj grad på udsagn fra udsatte børn og unge. Og det er en type vidner, som skal håndteres med varsomhed. Det påpeger den kendte professor i psykologi Jørn Beckmann.

- Hvis man har følt sig misbrugt og dårligt behandlet, kan det være, at man i en situation, hvor plejefamilien er under mistanke, benytter chancen for at få "hævn", siger Jørn Beckmann til DR Sjælland.

Dette kender også Viggo Bækgaard til. Han er advokat i Roskilde med speciale i familieret og arbejdede for et par år siden med en sag fra Haslev, hvor en dreng anklagede sin plejefar for at have udsat ham for vold:
- Det udsagn blev trukket tilbage af drengen selv. Han erkendte, at det var noget, han sagde for at gøre sig interessant eller for at hævne sig, fordi han troede, at han ikke var elsket i den pågældende familie, fortæller Viggo Bækgaard.

Han mener, man skal forholde sig kritisk til alle typer udsagn, men betragter alligevel børn som en særlig slags vidner:
- Hvor der blandt voksne er bestemte typer mennesker, der er mere eller mindre troværdige, så er det for børns vedkommende nok sådan, at alle børn kan have fantasier, som de udtrykker som om, det er sandheden, siger advokaten til DR Sjælland.

I Mern-sagen kommer de fleste af de belastende udsagn fra unge, der har fået oplevelserne i plejehjemmet på afstand. Men dét at der er gået noget tid, gør ikke nødvendigvis et udsagn mere troværdigt:
- Overgreb kan ligge som tikkende bomber og ikke genere. Men når der kommer flere ting til, kan de eksplodere, samtidig med at de skævvrides i hukommelsen, siger Jørn Beckmann.

Han tilføjer dog, at hvis flere børn eller unge siger det samme i en sag, er der stor sandsynlighed for, at det er sandt.

Hverken Jørn Beckmann eller Viggo Bækgaard vil forholde sig konkret til den aktuelle sag fra Mern.