En 39-årig mand blev natten til torsdag opsøgt i sit hjem på Østre Allé i Nykøbing og stukket ned med en kniv. Han er indlagt på sygehuset, men udenfor livsfare.
Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.
Tre unge mennesker - to mænd og en kvinde - er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. De fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing senere torsdag.
Annonce
- Vi fik en anmeldelse klokken 01.38 om, at en mand var blevet stukket med kniv. Han er blevet stukket i ryggen, formentlig ét stik. Han er indlagt og udenfor livsfare.
- Vi har anholdt tre personer - en 22-årig kvinde, en 22-årig mand og en 17-årig mand. Motivet er ikke klarlagt endnu, men de har en relation til hinanden og har haft en kontrovers af en slags, fortæller Bo von Würden.
Artiklen fortsætter under billedet.
Foto: Presse-fotos-dk.
De tre blev anholdt sammen på en adresse i Nykøbing. Nogle af de implicerede parter er kendt af politiet i forvejen, oplyser efterforskningslederen, som ikke ønsker at gå yderligere i detaljer omkring hændelsesforløbet og motivet på nuværende tidspunkt.
Politiet har arbejdet på gerningsstedet hele natten og morgenen, og Bo von Würden forventer, at man vil være til stede i området lidt endnu.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde