Politi på gaden efter lokalopgør

Politiet var synligt til stede omkring banegården i Nykøbing fredag aften for at sikre, at alle kom sikkert og roligt hjem fra fodboldkampen mellem Nykøbing FC og Næstved. Foto: Jan Schmidt

Politiet var talstærkt til stede i Nykøbing fredag aften i forbindelse med lokalopgøret mellem Nykøbing FC og Næstved.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften kunne man se flere politibiler end normalt i Nykøbing, særligt i området omkring stadion og banegården.

Politiet var til stede for at sikre ro og orden i forbindelse med lokalopgøret i fodboldens 2. division mellem Nykøbing FC og Næstved.

Politiets vagtchef fortalte fredag aften til TV2 Øst, at nogle fans skød lidt romerlys af efter kampen, men derudover havde vagtchefen hverken fredag aften eller lørdag morgen oplysninger om, at der skulle have været uro i forbindelse med kampen.

Opgøret blev i øvrigt vundet af Næstved med 2-0. Det kan du læse mere om HER.

Læs også: Analyse: Den kloge narrer den mindre kloge