Annonce
112

Politiet opretholder forbud mod adgang i rockerklubhuse

Hells Angels-klublokale på Svanevej 5 i Københavns Nordvestkvarter blev sammen med en række andre adresser ramt af opholdsforbud 13. september, og siden har der været adgang forbudt på adresserne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Siden september har der været adgangsforbud på flere rockeradresser. Politiet har torsdag forlænget forbuddet.

Af frygt for at rockertilholdssteder flere steder i landet skal blive angrebet af fjender til rockergruppen Hells Angels, har en række politikredse valgt at forlænge et forbud mod at opholde sig på de pågældende adresser.

Rockertilholdsstederne har været underlagt politiets beslutning om, at adgang er forbudt, siden efteråret. Her offentliggjorde politiet et såkaldt konfliktnotat med en vurdering af, at der var en igangværende strid, som kunne føre til angreb.

Striden udspiller sig ifølge politiet mellem banden Loyal To Familia og rockergruppen Hells Angels

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere af landets politikredse har siden efteråret forbudt al adgang til en række adresser, som benyttes af rockergruppen Hells Angels, og torsdag har kredsene besluttet at forlænge forbuddet frem til 8. februar.

Der er tale om adresser i København NV, Kastrup, Nørresundby, Rødovre, Taastrup, Randers, Lystrup, Odense og Nyborg.

Det er med hjemmel i den såkaldte rockerlov, som egentlig hedder "lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme", at politiet har udstedt og opretholdt de pågældende opholdsforbud.

Den konflikt, som ifølge politiet raser mellem Loyal To Familia og Hells Angels, kom mest voldsomt til udtryk i slutningen af august. Her blev en 30-årig mand med forbindelse til Hells Angels dræbt.

Det skete ved bygningen "Stjerneskibet" ved Pusher Street på Christiania, da to maskerede gerningsmænd ankom og affyrede adskillige skud. Ud over den 30-årige mand blev flere andre personer ramt. En blev såret af seks skud, men overlevede.

Et par uger efter drabet skete der en eksplosion ved Hells Angels-klubhuset på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter. Ingen kom til skade i den forbindelse.

Så sent som onsdag i denne uge blev en ung mand varetægtsfængslet i forbindelse med drabet på Christiania. Fire andre sad allerede fængslet i den sag. I sagen om eksplosionen på Svanevej sidder tre mænd fængslet.

De seneste alvorlige hændelser, som politiet forbinder med konflikten mellem Loyal To Familia og Hells Angels, er dels et skuddrab på Worsaaesvej på Frederiksberg. Her blev en 22-årig mand fundet skuddræbt i sin bil.

Dels er det en episode den 30. december, hvor en 19-årig mand blev såret, da en håndgranat blev kastet ind i en kiosk på Islevhusvej i Brønshøj.

Ud over forbuddene om ophold i bestemte ejendomme har politiet med en række andre tiltag forsøgt at dæmme op for konflikten. Senest har Københavns Politi indført såkaldte visitationszoner.

I zonerne er retsplejelovens almindelige krav til, hvornår politiet må kropsvisitere folk og ransage køretøjer sat ud af spil i en periode. Politiet kan vælge at visitere alle i området uden at have nogen konkret mistanke.

I hovedstadsområdet er der i øjeblikket tre visitationszoner, en på Nørrebro og Frederiksberg, en anden på Amagerbro og en tredje i Husum og Brønshøj.

/ritzau/

  • Politiet har lukket syv steder i forbindelse med bandekonflikt
    Hells Angels-klublokale på Svanevej 5 i Københavns Nordvestkvarter blev sammen med en række andre adresser ramt af opholdsforbud 13. september, og siden har der været adgang forbudt på adresserne. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya