Annonce
112

Oprullet i retten: Derfor skød politiet mod bil

Politiet var massivt til stede i området i Sakskøbing en stor del af eftermiddagen og aftenen tirsdag. Foto: Presse-fotos.dk
En 26-årig mand blev onsdag middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing i sagen fra Sakskøbing, hvor politiet tirsdag eftermiddag skød mod en kørende bil.

Som Folketidende tidligere har fortalt, blev en 26-årig mand med tilknytning til lokalområdet tirsdag eftermiddag anholdt, efter at han ifølge politiets sigtelse forsøgte at køre en politibetjent ned i Sakskøbing.

Den 26-årige blev onsdag kort før middag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, og i forbindelse med oplæsningen af sigtelserne mod manden, oprullede specialanklager Skipper Falsled fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hændelsesforløbet, som det er blevet forklaret af de to betjente, der var kaldt ud til stedet.

Ifølge sigtelsen reagerede politiet på en anmeldelse fra et vidne, som havde bemærket, at der ved en byggeplads på Hasegade i Sakskøbing holdt en tysk indregistreret varebil med trailer, hvorpå der stod en minigraver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet fik anmeldelsen kort før klokken 15 om, at der siden tidligt samme morgen havde holdt en hvid varebil med trailer på stedet, som ikke var tilknyttet byggepladsen, og anmelderen syntes derfor, at det virkede mistænkeligt.

En patrulje blev sendt ud for at undersøge sagen, og da betjentene kom frem, kunne de konstatere, at der ganske rigtigt holdt en bil som beskrevet på stedet. Bilen havde ikke nogen nummerplade foran, men var forsynet med en tysk nummerplade bagpå, mens traileren var forsynet med en norsk nummerplade.

Umiddelbart var der ikke nogen mennesker i bilen, men da en af betjentene fosøgte at kigge ind i varerummet, kunne han fornemme, at der hang en hængekøje derinde.

Da politiet bankede på døren ind til varerummet, åbnede en mand døren.

Disse paragraffer er den 26-årige sigtet efter:

Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 samt paragraf 119 stykke 1 og 4:

Det siger loven:

§ 252. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.

§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Stk. 4. Lægger nogen i øvrigt de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Kilde: Retsinformation.dk

Da betjentene fik kigget lidt nærmere indenfor i varerummet, fandt de to nummerplader. Den ene var dansk og ved et nærmere tjek viste det sig, at det var en af de nummerplader, som hørte til bilen. Bilen var meldt stjålet 3. januar, og den tilkoblede trailer viste sig også at være meldt stjålet i går, tirsdag.

Startede bilen

Da politiet bad manden træde ud af bilen, smækkede han i stedet døren og satte sig om på førersædet og startede bilen. Den ene betjent gik om foran bilen, men den 26-årige valgte alligevel at sætte bilen i bevægelse og kørte ifølge betjentens forklaring - som blev læst op ved grundlovsforhøret - langsomt frem mod betjenten.

Bilen nåede også at strejfe betjenten på underkroppen, men det lykkedes ham at springe til side, så han ikke blev kørt ned, og derefter skød han et ikke nærmere angivet antal gange mod bilens dæk.

Den anden betjent havde ifølge oplæsningen i grundlovsforhøret en nogenlunde tilsvarende forklaring omkring hændelsesforløbet. Betjenten forklarede, at den 26-årige i første omgang legitimerede sig med et italiensk kørekort.

Kort efter, at den sigtede kørte fra stedet, blev han anholdt af en anden patrulje, der fandt ham til fods i området omkring Stadionvej. Her forsøgte han først at løbe væk, men blev indhentet og standset. Ved anholdelsen var han blandt andet i besiddelse af en nøgle til en Mercedes - samme mærke som den bil, han kørte i. Derudover var han også i besiddelse af en mindre mængde narkotika.

Ovenstående er altså politiets udlægning af sagens forløb. Den sigtede ønskede ikke at udtale sig i retten, så det vides ikke, hvordan han oplevede episoden.

Den 26-årige er flere gange tidligere dømt for forskellige lovovertrædelser - blandt andet vold, trusler, røveri og fareforvoldelse, og det var medvirkende til, at dommeren besluttede at varetægtsfængsle ham. Derudover blev han også fængslet, fordi dommeren fandt, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i sigtelserne mod ham.

Den 26-årige kærede fængslingskendelsen til landsretten. Det betyder, at Østre Landsret også skal tage stilling til, om manden skal varetægtsfængsles. Indtil da forbliver han i politiets varetægt.

  • Politiet var massivt til stede i området i Sakskøbing en stor del af eftermiddagen og aftenen tirsdag. Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt