Politiet tilbageholdt vigtigt bevismateriale i en narkosag, som kostede to mænd hver seks års fængsel.
Nu skal sagen, hvor der blev brugt en hemmelig advokat, gå om, skriver Jyllands-Posten.
Samtidig vil rigsadvokaten have et overblik over, hvor ofte og hvordan hemmelige advokater bruges i de danske retssale. I øjeblikket er der ingen, der har et overblik over brugen af de hemmelige advokater.
- Vi er i den lidt trælse situation, at vi ikke præcist ved, i hvor mange sager dette system bliver brugt, siger statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokatens kontor til Jyllands-Posten.
- Forklaringen er, at der ikke er en særskilt registrering af det i politiets edb-system, og man kan ikke lave søgninger på kryds og tværs. Vi arbejder på at finde en it-løsning på sigt, fortsætter han.
Et eksempel er sagen fra Østjylland, hvor to mænd blev udsat for et muligt justitsmord i en narkosag, da de ved Retten i Randers blev idømt hver seks års fængsel. Nu har Vestre Landsret besluttet, at hele sagen skal gå om.
De hemmelige advokater benyttes, når politiet vil holde dele af efterforskningsmaterialet skjult for de tiltaltes forsvarere. Det skal en dommer give lov til i et retsmøde, hvor den hemmelige advokat repræsenterer den mistænkte og kan protestere.
Da politiet ønskede og fik tilladelse til at hemmeligholde dele af efterforskningsmaterialet for forsvarerne, protesterede den hemmelige advokat ikke.
Men ifølge Vestre Landsret var det "væsentlige" oplysninger, som blev tilbageholdt, og hvis de var blevet fremlagt, som de skulle i byretten, "kan det ikke udelukkes, at fejlene har været af betydning for byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet".
- Efter rockerloven i 2003 blev dette tys-tys-uvæsen voldsomt udvidet, fordi politiet syntes, det var en god idé. Og det var ikke særlig velbegrundet, siger Sysette Vinding Kruse, formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, til Jyllands-Posten.
/ritzau/