Politifolks brug af kropskameraer i californisk by får klager til at falde. Politiforbundet afviser idéen.
Det er dyrt. Det er et tungt maskineri. Det er unødvendigt. Og så er det juridisk betænkeligt.
Den negative salve lyder fra Politiforbundet, efter at SF og Dansk Folkeparti foreslår, at man afprøver kropskameraer på betjente i en politikreds i Danmark.
- Det kan være fint at filme politiforretninger ved nogle lejligheder, men at ønske at optage de mange hundreder tusinder af politiforretninger årligt er et gevaldigt dyrt og tungt apparat at sætte i gang, siger Claus Oxfeldt, forbundsformand.
- Det er også uden hensyn til borgerne, som næppe bryder sig om at blive filmet i alle sammenhænge. Det er juridisk tungt, for hvornår gælder en sag så. Gælder det kun, hvis man har den på bånd?, spørger han retorisk.
Et lille videokamera på betjentens vest har på 12 måneder vendt op og ned på politiets arbejde i den amerikanske by Rialto i Californien med 100.000 indbyggere.
Siden det såkaldte kropskamera blev indført, er antallet af klagesager mod politiet faldet med 88 procent. I samme periode er politiets brug af magtanvendelse faldet med næsten 60 procent.
Teknologien er "enormt spændende", mener Kirsten Dyrman, direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker borgerklager mod politiet. Men det får ikke politiformanden til at afvige kursen.
- Så mange klagesager har vi altså heller ikke i Danmark, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.
- Det er en mærkelig udvikling af mistillid til de offentligt ansatte. Hvorfor så ikke også filme alle lægekonsultationer, sygeplejersker i arbejde, alle pædagoger som skal tage sig af vores børn, alle lærere og så videre, fortsætter forbundsformanden.
De gode erfaringer fra USA har også fået politikere fra De Konservative og Enhedslisten til at se positivt på den nye teknologiske mulighed.