En bestikkelsessag mod en domsmand er helt uden fortilfælde, lyder det fra professor. sagen omhandler "Hvepsebo" som havde tråde til Lolland-falster
Københavns Byret behandler tirsdag en sag, hvor en domsmand er tiltalt for at forsøge at bestikke en kollega.
Bestikkelsessagen er uheldig, men kan ende med at styrke troværdigheden til retssystemet.
Det mener Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.
- Den slags uregelmæssigheder er da ikke fremmende for tilliden til systemet, men det bidrager til gengæld til troværdigheden, at der bliver slået ned på den slags, siger Jørn Vestergaard.
Den nu 43-årige tidligere domsmand var suppleant i en stor straffesag i Østre Landsret. Ud over at have været domsmand har manden tidligere været formand for Dansk Folkepartis lokalafdeling i en forstad til København.
Straffesagen, som den 43-årige mand ville påvirke, var den første ankesag i en stor sag om menneskehandel, som politiet har døbt "Hvepsebo".
Læs også: Udvist og idømt syv år for menneskehandel
I sagen var tre rumænske søskende, der bor i Danmark, anklaget for gennem flere år at have udnyttet ludfattige landsmænds identiteter til at begå kriminalitet.
Målet var at malke det danske samfund for penge.
Den tiltalte skal angiveligt have været så ivrig efter at påvirke dommen, at han forsøgte at bestikke en kollega til at melde sig syg, så han kunne overtage hendes plads.
Det er ifølge Jørn Vestergaard særdeles sjældent, at man ser bestikkelsessager rettet mod domsmænd.
- Den aktuelle sag om bestikkelse er helt usædvanlig. Jeg mindes ikke, at der har været et fortilfælde. Al erfaring peger på, at de allerfleste lægdommere varetager deres hverv samvittighedsfuldt og sagligt, siger han.
Domsmænd bliver udvalgt af et kommunalt grundlisteudvalg. Udvalget skal sikre, at de rette personer bliver valgt.
- Den måde, lægdommere udtages på, bidrager til at sikre deres kvalifikationer og pålidelighed. De kommunale grundlisteudvalg sørger for at udvælge egnede kandidater.
- Skulle det vise sig, at der er smuttet en enkelt nitte med, har retsformanden og landsretspræsidenten ansvar for at få vedkommende strøget af listen, siger professoren i strafferet.
Det står ikke klart, hvorfor den tiltalte angiveligt har forsøgt at bestikke sig til indflydelse.
Han nægter sig skyldig.
Det ventes, at der falder dom i sagen tirsdag.
Få her et overblik over, hvad en domsmand er:
* Der er 10.000 lægdommere - som er både domsmænd og nævninger - i Danmark.
* I domsmandssager ved byretten medvirker to domsmænd og en juridisk dommer, og i sager, der ankes til landsretten, medvirker tre domsmænd og tre landsdommere.
* Hver kommune har et udvalg, der hedder grundlisteudvalget. Udvalget udpeger hvert fjerde år borgere, som udvalget mener, er egnede til at blive lægdommere.
* For at blive lægdommer må man ikke have været dømt for alvorlige forbrydelser. Desuden skal man kunne stemme til et folketingsvalg.
* Som domsmand får man en erklæring, som man skal underskrive. Her lover man på ære og samvittighed at følge med under sagen og dømme, som man mener, er rigtigt ud fra beviserne.
* Retten indkalder det nødvendige antal domsmænd eller nævninger til hver sag. I nogle tilfælde indkalder retten også suppleanter, der kan træde til, hvis en lægdommer bliver syg. Det sker typisk i sager, der varer flere dage.
* Som lægdommer får man 1100 kroner om dagen og 120 kroner for hver nat, som man er borte fra hjemmet.
Kilde: Domstol.dk.
-
Den tiltalte 43-årige tidligere domsmands sag ventes afgjort i Københavns Byret tirsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
