Voldtægtsforbryderen fra Amager går enten i skjul, eller også slår han til igen, siger en psykolog.
Den fornyede fokus på voldtægtsmanden på Amager fra både politiets og mediernes side kan ifølge en professor i psykologi afføde to reaktioner fra forbryderens side.
Enten holder han lav profil, eller også slår han til igen som modreaktion på, at efterforskningen rykker tættere på ham.
- Der kan ske det, at han oplever en meget stor irritation over, at man er ved at nærme sig ham, og at han derfor øger sin kriminalitet. Og ud fra det er han farlig, siger Jørn Halberg Beckmann, professor i psykologi og forhenværende chefpsykolog.
Han peger på, at der kan have fundet flere voldtægtsforbrydelser sted med forbindelse med voldtægtsforbryderen.
- Hos ham er det et utilfredsstillet behov at forgribe sig på kvinder på den måde. Han gør det igen og igen samtidig med, at han åbenbart er så smart, at han kan slippe fra det hele tiden, siger Jørn Halberg Beckmann.
Voldtægtsmænd er ifølge Beckmann typisk drevet af noget andet end selve den seksuelle tilfredsstillelse, og at det er derfor, de agerer som de gør.
- Det er underkastelsen, altså dominansen, der er det væsentlige for voldtægtsforbrydere. Det handler ikke om den seksuelle akt, men den store fryd de får af at have en kvinde i deres magt, siger Jørn Halberg Beckmann.
Han anbefaler unge kvinder at færdes i flokke på mindst tre om natten, og at de skal holde sig til de største og oplyste gader på Amager.
Fund af dna kæder sexforbryderen fra Amager sammen med tre forbrydelser: En voldtægt i september i år, en voldtægt fem år tidligere og et drab i 1990.
/ritzau/