Annonce
112

Rapport: 69 blev dræbt eller såret i bandeopgør i fjor

København er igen ramt af bandeopgør - ny rapport fra politiet gør status over bandesituationen i fjor. Her ses politiet efter skyder i Ragnhildsgade på Nørrebro i København, onsdag aften den 19. september 2018. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Ifølge ny rapport fra Rigspolitiet er der kommet flere skudsager, og det foregår oftere i det offentlige rum.

Opgør i rocker- og bandemiljøet kostede i 2017 fire personer livet, mens 65 andre blev såret. Det fremgår af Rigspolitiets seneste banderapport, som netop er fremsendt til Folketingets Retsudvalg.

Rapporten fremhæver særligt årets tredje kvartal, hvor en krig mellem gruppen Loyal To Familia (LTF) og gruppen Brothas rasede i København.

Men også opgør mellem rockergrupperne Satudarah og Bandidos samt lokale bandeskærmydsler i Odense, Esbjerg, Fredericia og Aarhus er årsag til en del af de mange voldsepisoder.

I rapporten bemærker Rigspolitiet, at der ikke alene er kommet flere skyderier, de foregår også oftere i det offentlige rum.

Banden Loyal To Familia, som for nylig blev ramt af et midlertidigt forbud, skiller sig ifølge rapporten ud fra flere andre grupper.

Mens andre bander har ladet sig underordne udenlandske grupperinger, så har LTF forsøgt at hverve nye medlemmer, også i udlandet.

Det er blandt andet foregået i fængslerne, hvor man har hvervet fanger, der har afsonet sammen med LTF'ere. Derudover har man holdt grillfester for at skabe forbindelser til kriminelle, der så er blevet indrulleret i banden.

Politiet peger desuden på, at nogle bander - her sættes ikke navn på - har fokus på ungdomsklubber, når der skal skaffes nye medlemmer.

Når banderne vokser, så kommer konflikterne. For en større bande vil ofte gøre krav på et større territorium, hvor den kan udøve sine lyssky affærer. Men det kræver, at man bevæger sig ind på andre banders område, og så går det galt.

Ud over at efterforske bandekriminalitet forsøger politiet også at forebygge. I den forbindelse har man ansat 25 medarbejdere fordelt på seks politikredse: København, Vestegnen, Midt- og Vestsjælland, Østjylland, Fyn og Nordsjælland.

Penge til de 25 blev afsat i august i fjor, da justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterede et bandeudspil. Det var dengang krigen mellem LTF og Brothas var på sit højeste.

De 25 udfører ifølge banderapporten "opsøgende og relationsbyggende arbejde med unge".

Banderapporten beskæftiger sig ikke med den aktuelle bandekrig, der har hærget i og omkring København i den seneste tid. Den krig udspringer ifølge politiet af en splittelse i banden Brothas - altså samme bande, som i fjor lå i krig med LTF.

  • Skyderi på Nørrebro
    København er igen ramt af bandeopgør - ny rapport fra politiet gør status over bandesituationen i fjor. Her ses politiet efter skyder i Ragnhildsgade på Nørrebro i København, onsdag aften den 19. september 2018. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer