Annonce
112

RESTAURANT-EJER: - HVAD NU, HVIS EN VAR BLEVET RAMT?

Jernbanegade ligner torsdag eftermiddag sig selv, men for bare fire dage siden var den genstand for et skuddrama. Foto: Asger Andersen
Flere af butikkerne på Jernbanegade føler med de ansatte og kunderne på Panino.

Det blå politilys dækkede Jernbanegade i Nykøbing søndag aften, efter en gerningsmand havde skudt ind i restaurant Panino. 

Torsdag eftermiddag er politilys udskiftet med gråvejr, og larmen fra et skud er udskiftet med par, der snakker om, hvad de skal have i Kvickly på vejen hjem.

Men bag butiksruderne i Jernbanegade står ansatte og ejere, der hver havde sin oplevelse af, hvad der skete søndag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ali Baba

Et af de steder er Ali Baba Kebabhus på Jernbanegade. Ejeren, Mohammed Abdullah, arbejder bag disken i pizzeriaet, men sætter sig sammen med Folketidendes journalist ved et af kebabhusets brune borde.

Imellem dem ligger en telefon, hvor Mohammed Abdullahs søn, Mustafa, hjælper med at oversætte farens svar og journalistens spørgsmål.

Mohammed Abdullah stod i pizzeriaet og arbejdede, da skudepisoden fandt sted, oversætter sønnen.

- Hvad nu, hvis én var blevet ramt?

Det frygtede Mohammed Abdullah.

Han tænker også på, hvad det kan betyde for hans egen forretning. Han er nemlig nervøs for, at han kan miste kunder på grund af skudepisoden.

Ejeren af Ali Baba, Mohammed Abdullah, er glad for, at ingen kom til skade. Foto: Asger Andersen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kaffedrikkeren

I kebabhusets ene hjørne sidder Lars Vindtorp og drikker en kop kaffe. Her kommer han tit, fortæller han. Det var også her, at han fandt ud af, at der var blevet skudt ikke så langt fra Ali Baba.

Med den varme kop kaffe og godt pakket ind i en grøn vinterjakke med pelskrave slår Lars Vindtorp fast, at han ikke selv er nervøs.

Han synes, at det var vanvittigt, hvad der skete, og føler med Samet Bajrami, som ejer restaurant Panino.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrund

Klokken 19.30 søndag aften fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en hændelse på Jernbanegade i Nykøbing. Her viste det sig, at der var blevet affyret et skud fra gaden og ind i restaurant Panino.

Politiet har intet gennembrud i sagen, men er stadig i gang med at efterforske skudepisoden. 

Samet Bajrami fortalte mandag aften til Folketidende, at han var meget bekymret for sine medarbejdere, der var på arbejde.

Men han mener ikke, at gæsterne skal være nervøse for at spise på hans restaurant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tid og telefoner

Lige på den anden side af lyskrydset mellem Jernbanegade og Tværgade ligger smykke- og urebutikken Tid og Stil.

Lisa Andersen, der er butiksassistent, kommer frem fra bagrummet. Butikken var lukket søndag aften, da skuddet blev affyret, men torsdag eftermiddag påvirker skudepisoden hende.

- Bekymrende, at sådan noget sker, og at der var gæster i restauranten, siger hun.

Den sidste forretning, Folketidende besøger, ligger nede ved Lille Torv. Det er Telefonsmeden, der, som navnet antyder, reparerer telefoner.

I en kontorstol sidder Steven Pedersen, som bestyrer butikken.

Han synes selvfølgelig ikke, at det er rart, hvad der skete, men han er ikke nervøs for, at der sker noget med Telefonsmeden.


Lisa Andersen er butiksassistent i smykkebutikken Tid og Stil i Jernbanegade. Hun er glad for, at ingen kom til skade. Foto: Asger Andersen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligner sig selv

Selv om restaurant Panino søndag aften var rammen om et skuddrama, lever Jernbanegade videre som før. Dagene har vasket de fleste tegn på skudepisoden væk.

Restauranten lever videre, og gæster sidder stadig derinde torsdag eftermiddag.

Selv den skudramte rude er nu blevet skiftet.

Tegnene på, at der for bare fire dage siden blev skudt på Jernbanegade, er ikke at finde på gaden, men i dem, som bruger den.


Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 114.




  • Jernbanegade ligner torsdag eftermiddag sig selv, men for bare fire dage siden var den genstand for et skuddrama. Foto: Asger Andersen
  • Ejeren af Ali Baba, Mohammed Abdullah, er glad for, at ingen kom til skade. Foto: Asger Andersen
  • Lisa Andersen er butiksassistent i smykkebutikken Tid og Stil i Jernbanegade. Hun er glad for, at ingen kom til skade. Foto: Asger Andersen
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof