Retssag mod dansker kan få betydning for religiøse i Rusland

Distriktsdomstolen i den russiske by Orjol genoptog tirsdag sagen mod danske Dennis Christensen, der er medlem af Jehovas Vidner.

Dennis Christensen er anklaget for at missionere i forbindelse med religiøse møder. For det er strafferammen op til 10 års fængsel.

Sidste år blev trossamfundet forbudt i Rusland, da den russiske højesteret stemplede Jehovas Vidner som en ekstremistisk bevægelse.

Organisationen skulle overlevere al ejendom til staten og lade sig opløse, hed det dengang.

25. maj afbrød politiet en bibellæsning, hvor medlemmer af Jehovas Vidner var samlet i Orjol, der ligger 400 kilometer syd for Moskva.

Den 46-årige Dennis Christensen blev anholdt, og siden da har han siddet fængslet. Han har været medlem af Jehovas Vidner hele sit liv.

Ifølge Jehovas Vidners hjemmeside begyndte det indledende retsmøde i sagen 19. februar.

Her valgte dommeren at udsætte sagen på grund af anmodninger fremsat fra begge sider.

26. februar begyndte straffesagen, som igen blev udskudt, og først genoptaget tirsdag eftermiddag.

Anholdelsen af Dennis Christensen var rimelig dramatisk, fortæller Annika Hvithamar, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Hun har forsket i religiøse forandringer i Rusland og følger sagen.

- Der er en video, der viser, at der ankommer 15 til 20 kampstyrker med elefanthuer, der kravler over gærdet til rigssalen (Jehovas Vidners mødestedet, red.), hvor der sidder en masse Jehovas Vidner.

- Så bliver han slæbt væk som den eneste, siger lektoren.

Danskeren er den første, der er blevet anholdt i forbindelse med at praktisere en ulovlig religion.

Derfor er manges øjne rettet mod den dom, der kommer.

Men Jehovas Vidner er ikke det eneste trossamfund, der har været mål for de her love, påpeger Hvithamar.

Det gælder også kristne og muslimske minoriteter, som anses for at være ekstremistiske og bevægelser som baptister og pinsemissionen.

- Loven vil sætte en streg i sandet for, hvad straffen er for at udøve ulovlig religiøs virksomhed, siger hun.

I juli 2016 underskrev Ruslands præsident, Vladimir Putin, en lov om restriktioner på "missionsaktiviteter".

Officielt er det en del af en kampagne mod terrorisme og ekstremisme. Der er rejst flere sager på baggrund af den skærpede lov, påpeger Hvithamar.

- I de senere år er der kommet skærpet lovgivning mod det, der groft sagt ikke er ortodoks kristendom, men som er anderledes former for religion.

- Det er egentlig noget, der skal forhindre, at russerne bliver omvendt til andre religioner, siger hun.

Der er ifølge Jehovas Vidner 175.000 medlemmer i Rusland.