Sports- og underholdningsjournalister kan blive ramt af Højesterets kendelse, mener chefredaktør for Se og Hør
Den nuværende chefredaktør for Se og Hør, Niels Pinborg, ser frem til at komme videre, efter at Højesteret torsdag har taget stilling til spørgsmålet om politiets efterforskning af Se og Hør-sagen kontra journalisters kildebeskyttelse.
Aller Media taber striden i Højesteret til anklagemyndigheden, og politiet må nu via en dommer søge i mail og telefoner efter ord som "politi" og "sygeplejerske" for at se, om offentligt ansatte har givet ugebladet fortrolige oplysninger.
- Nu kan vi komme videre, så vi kan få afgjort selve sagen, siger Niels Pinborg til Ritzau.
Både byret og landsret gav politiet lov til i mere eller mindre grad at kigge i det beslaglagte materiale. Formålet med at kigge i computerne er at bevise en eventuel forbrydelse i Se og Hør-sagen. Højesteret stadfæster landsrettens kendelse.
- Det er interessant, at Højesteret nu går ind og gradbøjer kildebeskyttelsen, siger Niels Pinborg.
- Hvis det ikke har samfundsmæssig relevans, så kan man ikke garantere beskyttelse, og det vil ramme sports- og underholdningsjournalister, siger han.
I byretten gav dommeren politiet lov til selv at gennemgå beslaglagt materiale fra mediehuset, for at afgøre om det er relevant for efterforskningen af sagen. Det klagede Aller over, og politiet måtte vente med at kigge, indtil landsretten havde afgjort sagen.
I Østre Landsret i juli blev kendelsen modereret en smule. Det skal være en dommer, der først skal gennemgå materialet og afgøre, om det har betydning for politiets efterforskning. Det samme mener altså også Højesteret.
Selve kildebeskyttelsen brydes først, når offentligheden får kendskab til kilderne. Og det sker kun, hvis politiet finder noget kriminelt i Se og Hørs arbejde.
- Der kommer jo ikke noget ud om vores arbejde endnu, fordi politiet har tavshedspligt. Det er kun, hvis de finder noget, at der kommer noget ud, og det tror jeg ikke, at de gør, siger Niels Pinborg.
Højesteret er den tredje domstol, som har skullet afgøre spørgsmålet om politiets adgang til mediehusets kommunikation. Tidligere har slagsmålet været ført ved Østre Landsret og Retten i Glostrup.