Annonce
112

Sigtet for sygehusdrab taler med svag stemme i retten

Arkivfoto. Foto: Region Sjælland.

En dommer har besluttet at følge anklagemyndighedens anmodning om at lukke dørene til sag om sygehusdrab.

Den 30-årige kvinde, som er sigtet for at have begået i alt tre drab og et drabsforsøg på Nykøbing Falster Sygehus, er tirsdag formiddag tilbage i Retten i Nykøbing Falster.

Her skal en dommer tage stilling til, om politiets beviser fortsat ser ud til at være så gode, at en varetægtsfængsling af kvinden kan forsvares.

Inden dommerens ankomst til retten taler den sorthårede kvinde kort med sin forsvarer, Jørgen Lange, der giver hende et glas vand.

Han vil høre, hvordan hun har det, og om et nyligt besøg fra hendes familie er forløbet efter planen.

Hendes stemmeføring er imidlertid så svag, at hendes svar ikke umiddelbart er til at høre for andre end forsvareren.

Ved retsmødets start har anklageren ønsket, at sagen holdes for lukkede døre.

- Der pågår stadig efterforskning og vidneafhøringer. Blandt andet derfor anmoder jeg om, at dørene lukkes, så informationer herfra ikke kan påvirke vidner, siger han.

Dommeren vælger at følge anmodningen og beder derfor pressen og andre tilhørere om at forlade lokalet.

Kvinden blev anholdt af politiet søndag 1. marts. Dagen efter blev hun fremstillet i et grundlovsforhør og har siden da siddet varetægtsfængslet.

Tidligere har både Retten i Nykøbing Falster og Østre Landsret slået fast, at der er begrundet mistanke om, at kvinden er ophavsmand til ét dødsfald samt drabsforsøget.

På Facebook skrev den sigtede selv på dagen for sin anholdelse, at hun havde haft den værste nattevagt nogensinde. Og at hun var parat til at hænge sig.

Politiet mener, at hun på vagten slog to mænd og en kvinde ihjel, og at hun derudover forsøgte at dræbe en fjerde, en kvinde.

Det skal være sket ved, at hun intravenøst gav dem et ukendt præparat, fremgår det af den sigtelse, som blev læst op i landsretten i midten af marts, og som blev gentaget tirsdag formiddag ved Retten i Nykøbing Falster.

Den 30-årige kvinde nægter sig skyldig, men udtaler sig i øvrigt gerne i retten, har Jørgen Lange tidligere fortalt.

  • Arkivfoto. Foto: Region Sjælland.
Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition