KLÆDESKABSMORDEREN VIL PÅ FRI FOD

Det var til stor forbløffelse blandt tilhørerne i Østre Landsret, da Peter Kronholm i 2007 blev idømt halvandet års fængsel i Østre Landsret. Forbløffelsen skyldtes ikke, at han blev dømt, men at retten valgte at idømme ham en almindelig fængselsstraf.

For Peter Kronholm, der dengang havde afsonet en dom for drab, var farlig at have gående omkring på fri fod. Meget farlig. Det var blevet vurderet i forbindelse med en mentalundersøgelse, og landets øverste lægelige myndighed, Retslægerådet, var af samme opfattelse.

Højesteret valgte da også i 2008 at ændre dommen, så Kronholm i stedet for en almindelig fængselsstraf blev dømt til forvaring - en tidsubestemt frihedsberøvelse, som bruges over for farlige gerningsmænd.

Nu vil Peter Kronholm på fri fod, og han har derfor indbragt sin sag for retten i Nykøbing. Her skal en dommer 13. februar behandle en sag om "foranstaltningsændring", som det hedder formelt.

Karoline Normann er advokat og repræsenterer Peter Kronholm. Hun bekræfter over for Ritzau, at Peter Kronholm vil sættes på fri fod. I forbindelse med forvaringsdomme taler man ikke om prøveløsladelse, men om prøveudskrivning - og det er det, som Kronholm ønsker.

Forvaring er noget andet end fængsel på livstid. Livstid kommer kun på tale i allermest alvorlige sager, men forvaring kan gives i sager, som under normale omstændigheder ville udløse en tidsbestemt fængselsstraf - sågar en mere beskeden af slagsen.

Men i sager om grov vold, drab, ildspåsættelse, voldtægt og lignende, og når retten vurderer, at gerningsmanden på fri fod vil udgøre en fare for samfundet, kan forvaring komme på tale. Men kun hvis retten finder det nødvendigt for at beskytte samfundet mod denne fare.

Da Peter Kronholm blev dømt i Østre Landsret i 2007, var han allerede en særdeles god bekendt af retsvæsnet. I 1994 blev han idømt 15 års fængsel for drabet på børsdealeren Annette Enevoldsen.

Hun blev dræbt året forinden. Hun blev slået med en hammer og derefter stranguleret med et bælte. Liget blev gemt i et klædeskab, og Peter Kronholm er i eftertiden blevet kendt som "Klædeskabsmorderen", et noget mindre flatterende tilnavn end "Mr. Smiley", som Kronholm var kendt som førhen.

Efter drabet rengjorde Kronholm kvindens lejlighed, forlod den og lagde senere samme dag en besked på kvindens telefonsvarer. Da han dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør, sagde han, at der var sket en ulykke, hvor kvinden var faldet og havde slået hovedet mod et blandingsbatteri.

Allerede dengang gik anklagemyndigheden efter en forvaringsdom. Ikke alene havde han begået det brutale drab, han havde også bagbundet en prostitueret, som tidligere havde arbejdet for ham, og hendes kæreste, truet dem med et jagtgevær og frarøvet dem 40.000 kroner.

Derudover blev Kronholm dømt for indbrud og brandstiftelse på sin massageklinik på H.C. Ørstedsvej, fordi han følte sig snydt af den nye indehaver.

Et par år inden da var han i øvrigt blevet afhørt om sin tidligere kæreste, stripperen Charlotte Machon-Fellovs, forsvinden i 1991. Politiet formoder, at hun er død, men kvindens jordiske rester er ikke fundet, og sagen er efter mere end 30 år fortsat uopklaret.

Da landsretten traf afgørelse i 1994, blev det ikke til forvaring, men i stedet en lang fængselsstraf på 15 år. Og det var under en udslusning fra afsoning af den, at sagen, som skulle sende Kronholm i forvaring, udspillede sig.

Kronholm benyttede sin frihed til at genindtræde i bordelbranchen og etablerede et bordel i sin lejlighed. En ung kvinde i 20'erne arbejdede som telefonpasser, men var blevet bange for sin chef og havde sagt op.

En dag vendte hun dog tilbage til lejligheden for at hente nogle penge. Her overmandede Peter Kronholm hende bagfra. Han trak en pose over hendes hoved og viklede et sjippetov om halsen på hende. Det knækkede, da han strammede til.

Kvinden havde en bekendt til at vente på sig udenfor, og han ringede til hende, da hun ikke kom ud igen. Det lykkedes for kvinden at slippe væk, og i retten fortalte hun, at der i lejligheden var spredt plastic ud på gulvet, som var det forberedt, at hun skulle slås ihjel.

Kronholm blev imidlertid ikke dømt for drabsforsøg, men for grov vold. Og selv om flere af rettens medlemmer stemte for en forvaringsdom, mente flertallet, at Kronholm sin fortid til trods alene skulle idømmes en tidsbestemt straf på fængsel i et år og seks måneder.

Kronholm accepterede på stedet afgørelsen, men anklagemyndigheden ankede til Højesteret, hvor de karmoisinrødkappeklædte dommere valgte at følge indstilling fra anklagemyndigheden og Retslægerådet og idømme Kronholm forvaring.

Forvaringsdømte har krav på med jævne mellemrum at få deres sag prøvet ved en domstol. Den ret har den i dag 60-årige Kronholm tidligere benyttet sig af, men hver gang har retten afvist at lade ham komme på fri fod.