Annonce
112

Skud mod frisør i København var ikke et forsøg på at dræbe

Politiets efterforskning rækker til at bevise en hensigt om at slå ihjel, har anklagemyndigheden konkluderet om et skyderi i en frisørsalon i København. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Attentatmand flygtede på elcykel og blev indlogeret på hotel, lyder tiltale. Sko blev brændt af i skovområde.

Det første tryk på pistolens aftrækker gav ikke noget resultat. Patronen faldt ud, fordi der opstod en funktionsfejl.

Men næste gang virkede våbnet. Et skud gik af og ramte offeret i højre baglår.

Sådan beskriver et anklageskrift situationen en sommerdag sidste år i en frisørsalon på Nørrebrogade i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frisøren var i færd med at klippe en kunde, da han blev angrebet af en maskeret mand få minutter før klokken 18 den 20. juni.

Oprindeligt mente politiets efterforskere, at den angiveligt nøje forberedte forbrydelse var et forsøg på at slå ihjel.

Men i den tiltale, der for nylig blev rejst, kan man læse, at anklagemyndigheden konkluderer, at det "kun" kan bevises, at hensigten var at begå vold af særlig farlig karakter.

I blot syv sekunder var den maskerede mand inde i salonen, har politiet tidligere oplyst.

Men hele forløbet var nøje udtænkt på forhånd, hvis man skal tro beskrivelsen i anklageskriftet.

Dagen før var der blevet lejet et værelse på A Hotels City på Viktoriagade til manden, der skulle affyre pistolen.

Planen var, at attentatmanden skulle flygte på en sort elcykel, hvorefter han skulle samles op i en bil og derefter bringes til hotellet.

Aftenen forinden blev ruten gennemgået under en rekognosceringstur i en lejet bil fra Green Mobility, hævdes det i anklageskriftet.

Ifølge tiltalen var det en 22-årig mand, der gik ind i frisørsalonen for at affyre pistolen.

Tre andre mænd er tiltalt for medvirken. Disse tre skal have kørt attentatmandens sorte sko til et skovområde på Vestvolden. Skoene blev brændt af og smidt i en å.

De tiltalte nægter sig skyldige. Et nævningeting i Københavns Byret skal senere afgøre, om beviserne er tilstrækkelige.

Officielt har politiet ikke udtalt sig om et muligt motiv, men et opgør om hash er en af de teorier, efterforskerne har arbejdet med.

Selv om sagen som nævnt har ændret karakter fra drabsforsøg til farlig vold, kan straffen blive relativt lang, hvis retten finder de tiltalte skyldige.

Tiltalen er nemlig også rejst efter en paragraf om brug af skydevåben i det offentlige rum. Når det sker, kan straffen forhøjes med 50 procent.

I øvrigt har Retten i Nykøbing Falster fredag afgjort en anden sag om skyderi. Med en pistol blev der afgivet to skud mod restaurant Panino i januar sidste år. Hverken gæster eller ansatte blev ramt.

Dette var ikke drabsforsøg, fastslog retten. Derimod blev de to tiltalte mænd dømt for at have udsat andre for fare. De fik fængsel i henholdsvis fem og fire år.

/ritzau/

  • Mads Claus Rasmussen
    Politiets efterforskning rækker til at bevise en hensigt om at slå ihjel, har anklagemyndigheden konkluderet om et skyderi i en frisørsalon i København. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Annonce
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya