Der skete heldigvis ikke nogen skade da en spritbilist i går faldt i søvn bag rattet.
En 57-årig mand fra Sakskøbing endte med at blive anholdt og sigtet for spirituskørsel efter, at han i går blev fundet sovende i sin bil af en borger.
Da politiet nåede frem, sov manden stadig, så betjentene måtte vække ham. Der blev fundet en ølflaske i bilen, og en alkometertest viste desuden, at manden havde drukket mere end tilladt. Han erkendte da også, at han havde ført bilen ad blandt andet Stenstrupvej ved Sakskøbing og blev derfor anholdt.