Det er nu op til Rigsadvokaten, om anklagemyndigheden vil gå til Højesteret i striden om loven om folkedrab.
Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, Birgitte Vestberg, sender nu striden om loven om folkedrab videre til Rigsadvokaten.
Spørgsmålet om lovens gyldighed kan ende i Højesteret.
Både by- og landsret har afsagt kendelse om, at loven om folkedrab fra 1955 ikke kan bruges mod en mand fra Rwanda, som statsadvokaten har tiltalt for netop folkedrab begået i hans hjemland i 1994.
- Det er en klokkeklar afgørelse, som lægger vægt på, hvad man tænkte i 1955. Landsretten har ikke tillagt det betydning, hvad der siden er sket. Det er fair nok ud fra en juridisk betragtning. Det er et valg, siger Birgitte Vestberg.
- Nu bliver rigsadvokaten underrettet. Det er muligt, at man dér finder frem til, at det er så det, når to instanser har talt. Det er også muligt, at man vil gå til Procesbevillingsnævnet for at indbringe kendelsen for Højesteret, siger statsadvokaten.
Hun har hidtil indtaget det standpunkt, at loven også gælder uden for dansk territorium.
- Det har jeg, for det var den melding, som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet gav Folketinget i 2000 i forarbejderne til loven om Den Internationale Straffedomstol, siger Birgitte Vestberg.
I forarbejderne til Loven om Den Internationale Straffedomstol er det en forudsætning, at loven om folkedrab også gælder uden for Danmark.
Men ifølge Østre Landsret kan den forudsætning ikke føre til, at loven dermed gælder folkedrab begået i Rwanda.
Statsadvokaten har stået i den paradoksale situation, at hendes nærmeste juridiske medarbejdere har haft det samme standpunkt, som landsretten nu indtager - at loven ikke duer uden for Danmarks grænser.
Alligevel har statsadvokatens anklagere skullet argumentere for, at loven også gælder uden for Danmark, men altså uden held.
/ritzau/