STØRRE FORURENING: BRANDFOLK BRUGTE ET TON KATTEGRUS
Foto: Presse-fotos.dk
.
En større olieforurening ramte mandag morgen Saxkjøbing Sukkerfabrik.
Den tidligere sukkerfabrik i Sakskøbing blev mandag morgen ramt af en større olieforurening. Der blev slået alarm kort før klokken 08, og ifølge indsatsleder Patrick Nielsen fra Lolland-Falster Brandvæsen var der løbet en hel del olie ud på et areal inde på fabriksområdet i forbindelse med, at der var blevet slået hul på en nedlagt transformatorstation.
- Vi fik inddæmmet det med kattegrus, og så er kommunens miljøvagt sat på sagen og holder øje med det. Vi brugte cirka et ton kattegrus og havde otte brandfolk fra Sakskøbing og Maribo med ude. Vi fik også hjælp fra kommunens Park & Vej, der hjalp med en trailer til at transportere en del af kattegruset, fortæller Patrick Nielsen.
Ifølge indsatslederen skulle olien ikke være løbet i kloakken. Politiet er ved at undersøge, hvordan udslippet kunne ske.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie