Taget før indbrud

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Anholdt med rygsæk med koben og boltsaks.

Offentliggjort Sidst opdateret

To unge mænd blev anholdt af politiet, inden de nåede at begå et indbrud på Nykøbing Sygehus.

Politiet blev lige efter midnat, natten til søndag, kaldt til sygehusets afdelinger ved Ejegodvej. Her anholdt man to unge mænd fra Nykøbing, og i nærheden stod en rygsæk med koben og boltsaks.

Mændene var også i besiddelse af euforiserende stoffer og en ulovlig kniv.

De to unge, der er 21 og 18 år, er blevet sigtet for forsøg på indbrud, kniven og stofferne. Derefter blev de løsladt.