En kvinde på 38 år omkom under en brand på Havnestræde i Thisted.
Teknikere skal nu klarlægge årsagen til en brand i en lejlighed i Thisted, hvor en kvinde omkom fredag aften.
Kvinden blev 38 år.
Meldingen om branden i lejligheden på Havnestræde indløb ved 21-30-tiden, og brandfolk var fremme efter få minutter, men flammerne blussede op, og kvindens liv stod ikke til at redde.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi siger vagtchefen, at folk fra Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet er bedt om at undersøge årsagen til branden.
/ritzau/