Annonce
112

Tiltalt for brandstiftelse råbte "pansersvin" efter vidne

En mand er ved Retten i Glostrup tiltalt for at have sat ild til børnehaven Taastruphøj i Taastrup i slutningen af januar i år. Ud over brandstiftelse er manden tiltalt for at have kørt bil påvirket af hash, selv om han havde fået frataget førerretten i fem år, samt for brud på våbenbekendtgørelsen. Foto: Anne Bæk/arkiv/Ritzau Scanpix

En 23-årig mand, der er tiltalt for brandstiftelse, råbte skældsord til betjent, som vidnede mod ham i byret.

Voldsomme vredesudbrud, et stort politiopbud og tilhørere, der blev bortvist fra retslokalet for at snakke og skabe uro, var blandt oplevelserne i et retslokale i Retten i Glostrup onsdag.

Det var dog den 23-årige mand, der står tiltalt for brandstiftelse, som skabte det største postyr.

Manden, der er far til tre, kunne ikke styre sin vrede, da en politimand onsdag over middag indtog pladsen i vidneskranken. Sammenbidt og med hovedet på skrå stirrede han længe på betjenten, inden han udbrød:

- Din fucking lortepanser! Han lyver!

Også "pansersvin" var blandt de ukvemsord, som betjenten måtte lægge ører til, inden den tiltalte faldt til ro.

Den 23-årige blev efter eget udsagn hidsig, fordi han mente, at betjenten ville fortælle løgne om ham i sagen, hvor han er tiltalt for at have sat ild til daginstitutionen Taastruphøj i Taastrup i slutningen af januar.

Her stod der meterhøje flammer op, omkring et døgn efter at en dreng i skolepraktik erkendte, at han havde blufærdighedskrænket flere piger i institutionen.

Anklagemyndigheden mener, at faren på grund af stor vrede over krænkelserne, fyldte en dunk med benzin og brændte institutionen ned til grunden kort før midnat 30. januar.

En tiltale, som den 23-årige nægter sig skyldig i.

Faren, som i retten var klædt i en sandfarvet skjorte, mørke jeans og med guldringe på hver ringfinger, har forklaret, at han på gerningstidspunktet var ude at køre en tur med sin ven.

Da han kom hjem omkring midnat, hørte han brandbilernes tuden i nærheden.

Politimanden fortalte derimod om voldsomme udtalelser, som den 23-årige skulle være kommet med, da han efter sin anholdelse i marts blev kørt til politigården i Albertslund.

- Han hidser sig meget op, får et vildt blik i øjnene og siger, at ham pædagogen fra institutionen skal bare dræbes. Han skal have en kniv i halsen, og så skal den bare drejes rundt, siger betjenten.

Desuden skulle han ifølge politimanden have spurgt, hvad en person får for at sætte ild til en børnehave. Betjenten forklarede efter eget udsagn, at han ville gætte på omkring to års fængsel.

- Så sukkede han (tiltalte, red.) lettet og sagde: "Nåå, jeg troede, at det var seks år", fortalte betjenten i retten.

På grund af uro og utryghed i retslokalet blev der indkaldt politi, så uniformerede betjente var til stede både i og uden for lokalet.

Sagen mod den 23-årige fortsætter torsdag, hvor blandt andet vennen fra den pågældende aften er indkaldt som vidne.

  • Retten i Glostrup
    En mand er ved Retten i Glostrup tiltalt for at have sat ild til børnehaven Taastruphøj i Taastrup i slutningen af januar i år. Ud over brandstiftelse er manden tiltalt for at have kørt bil påvirket af hash, selv om han havde fået frataget førerretten i fem år, samt for brud på våbenbekendtgørelsen. Foto: Anne Bæk/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM