Annonce
112

To drenge fængslet for vold mod højgravid

To drenge på 16 og 17 år, der lørdag blev anholdt i Sverige, og som er sigtet for et groft overfald på en højgravid 42-årig kvinde i Valby, er ved et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt fængslet in absentia.

Med den såkaldte fængsling in absentia - de sigtede var ikke selv til stede - fik ordensmagten rettens ord for, at mistankegrundlaget mod mændene er i orden.

Dansk politi kan nu med fængslingskendelsen i hånden kræve drengene udleveret fra Sverige, så de kan retsforfølges for overfaldet i Danmark.

I alt fire personer har været efterlyst af dansk politi siden overfaldet, der fandt sted den 23. januar, og lørdag morgen blev de to drenge så pågrebet på Malmø Centralstation.

De blev genkendt fra de billeder, som dansk politi har udsendt af dem, da svensk politi havde tilbageholdt dem for at stjæle en tegnebog.

Foreløbig er de i Sverige sigtet for tyveri, og en svensk anklager fængslede dem lørdag klokken 13.59 i fire døgn. Når det svenske retssystem er færdig med at behandle deres sag, kan de udleveres.

Dommerkendelsen har ingen tidsbegrænsning, så selvom der skulle gå nogle uger eller sågar måneder, før udleveringen kan ske, vil det ikke kræve endnu en kendelse. Til den tid vil drengene så skulle i grundlovsforhør i Danmark.

Københavns Politi mener, at de sigtede hverken er danske eller svenske, men vil endnu ikke sige mere.

Op til fire personer menes at have forfulgt den 42-årige kvinde, som er gravid i syvende måned, da hun var på vej hjem med S-tog og bus.

På Kærskiftevej i Valby skete overfaldet, hvor det lykkedes røverne at tage kvindens taske indeholdende et større kontantbeløb, som hun kort forinden havde hævet i banken.

Uagtet at kvinden var gravid, sparkede røverne hende i maven flere gange, og hun blev efterfølgende indlagt på hospitalet.

Både kvinden og det ufødte barn skulle i dag have det godt efter omstændighederne.

/ritzau/

Annonce
112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Annonce
Annonce
Falster

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Nykøbing

Undrede du dig også? Flere kæmpebrag i byen

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Nykøbing

Her er der gode jobmuligheder, hvis man er fra Lolland-Falster

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Nakskov

Problemer i svømmehal: Dobbelt op på millionregning

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Lolland

Rammer Lollands udsatte børn: Formand sigtet for underslæb

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den: Stormfloden slugte badebroen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden