Et arbejdslegat fra Statens Kunstfond gives ikke kun som et anerkendende klap på skulderen i stil med for eksempel Nobelprisen eller Nordisk Råds Litteraturpris.
Der skal også arbejdes for pengene.
Det har dommerne i Højesteret slået fast i en dom tirsdag, hvor en billedkunster og en forfatter har tabt en retssag mod Skatteministeriet.
De arbejdslegater, som de to kunstnere blev tildelt i perioden 2005-2007, skal derfor ikke beskattes særlig lempeligt, sådan som de har påstået.
Hvis arbejdslegatet udelukkende var en anerkendelse af de to kunstneres virke, ville de derimod kunne slippe med en reduceret beskatning.
Men det har kunstnernes advokat, Gitte Skouby, ikke kunnet overbevise de fem dommere om.
Højesteret peger på, at meningen med arbejdslegater er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde. Legatet er en slags betaling for samfundets mere generelle nytte af de værker, der produceres.
Denne tolkning støttes på studier af forarbejderne til lov om Statens Kunstfond og lov om Kunstrådet, fremgår det af afgørelsen.
Derfor afvises de to kunstneres påstand om, at arbejdslegatet udelukkende er en anerkendelse af modtagerens indsats.
Også i andre skattesager har kunstnere ved Højesteret lidt nederlag.
I foråret tabte den nordjyske billedkunstner Mogens Otto Nielsen således opgøret om, hvorvidt han kunne trække udgifter til sin kunst fra i den skat, han betaler af den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond.
Billedkunstnernes Forbund har efter dommen fra marts opfordret politikerne til at ændre lovgivningen.
/ritzau/