Annonce
112

Travle advokater trækker sager i langdrag

Arrestanter må kukkelure i arresten, fordi advokater påtager sig sager, de ikke har tid til.

En mindre gruppe stærkt eftertragtede forsvarsadvokater er nu så populære blandt kriminelle, at det i flere tilfælde går ud over sagsgangen ved retten.

De eftertragtede advokater påtager sig sager, som de slet ikke har tid til, og derfor må sagerne skubbes månedsvis ud i fremtiden.

Sådan lyder kritikken fra politiadvokat Jens Rasmussen ved Københavns Politi.

- Der er en tendens til, at nogle af dem simpelthen har for travlt, men alligevel siger kritikløst ja uden at tjekke, om de overhovedet kan møde, når en person ønsker dem som forsvarer, siger han.

Problemet er ifølge politiadvokaten, at der ofte er mere end én tiltalt i større straffesager, og så må alle andre i sagen vente, fordi den ene tiltaltes advokat har for travlt.

- Det rammer den travle advokats klient, men i sager med flere tiltalte rammer det jo også alle de andre, der måske sidder varetægtsfængslet og ser frem til at få sagen for retten, siger han.

Jens Rasmussen nævner som eksempel den store rockersag fra tidligere på året, hvor 16 mænd fra Hells Angels og AK81 var tiltalt for seks drabsforsøg i bandekrigen.

- Her tilbød byretten at starte 1. januar, men på grund af sagens travle forsvarere kom den ikke i gang før i slutningen af marts, siger han.

Blandt de eftertragtede advokater i rockersagen var Michael Juul Eriksen.

Han erkender, at der til tider er et problem med forsvarsadvokater, hvor kalenderen er for fuld.

- Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at der skal sidde tiltalte og vente på, at der er én forsvarer ud af mange, der ikke kan, siger han.

- Men jeg synes ikke selv, at jeg har problemet, for på vores kontor er vi flere, og hvis jeg ikke kan møde, kan vi tilbyde klienten en anden forsvarer, siger Michael Juul Eriksen.

I forhold til problematikken, med at folk i Danmark generelt sidder varetægtsfængslet for længe, mener Michael Juul Eriksen dog ikke, at forsvarerne er det største problem.

- Prøv at tænk på, hvor lang tid en mentalerklæring tager i dag. Og tænk på, at statsadvokaten til tider bruger månedsvis på at vurdere, om der skal rejses tiltale for det ene eller det andet. Hvorfor skal det tage så lang tid, spørger han.

/ritzau/

Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning