Annonce
112

Tre familiemedlemmer sendes i fængsel for dødsvold

Tre familiemedlemmer er fredag blevet idømt fængselsstraffe på seks og syv år for dødsvold mod en 50-årig mand. Det brutale overfald fandt sted i en lejlighed i Fredericiagade i Vejle i april sidste år. Foto: Free/Www.colourbox.com

En ung mand skal syv år i fængsel, mens hans mor og onkel skal seks år bag tremmer i sag om dødsvold.

En 22-årig mand idømmes fængsel i syv år, mens hans mor og onkel skal seks år i fængsel for dødsvold mod en 50-årig mand.

Det har et enigt nævningeting ved Retten i Kolding afgjort.

De tre familiemedlemmer - Alex-Sebastian Pavia Vohlert, Ella Margrethe Vohlert og Jesper Kristian Vohlert - blev tidligere fredag fundet skyldige i grov vold med døden til følge.

De sparkede og trampede manden så voldsomt, at han døde af det, slog retten fast.

Offeret blev fundet død i en lejlighed i Fredericiagade i Vejle 29. april sidste år.

Manden var efter lægernes opfattelse blevet udsat for slag og spark mod overkrop og hoved. Desuden var der taget halsgreb på ham.

Samlet set havde han flere end 50 læsioner på kroppen.

- Volden har været omfattende, og I har været tre om det, lyder det fra retsformanden.

Selv om de tre dømmes for volden i forening, får 22-årige Alex-Sebastian Pavia Vohlert et år ekstra. Det er begrundet i en tidligere dom for vold.

Det er uklart, hvad der var motivet for volden mod den 50-årige.

Kvinden kendte offeret og havde på dagen, da overfaldet fandt sted, været på indkøbstur til Tyskland sammen med ham.

Et vidne har forklaret, at der opstod skænderi mellem de to om betalingen for varerne.

Da den afdøde om aftenen indfandt sig i kvindens lejlighed for at aflevere varerne fra indkøbsturen, kom det til håndgemæng og tumult.

Dommere og nævninger har ikke kunnet fastslå, hvem der gjorde hvad, og derfor er alle tre blevet fundet skyldige i at have udøvet grov vold.

Den 22-årige havde på forhånd erkendt vold, men har hævdet, at det skete i selvforsvar mod den 50-årige, som trak en kniv imod ham.

De tre familiemedlemmer var tiltalt for manddrab, men retten fandt det ikke bevist, at de havde forsæt til at begå drab.

Anklager Anja Hedegaard havde i sin procedure krævet de tre tiltalte idømt mindst otte års ubetinget fængsel.

To af de dømte - mor og søn - modtager dommen, mens onklen udbeder sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

  • Knytnæve vold Free
    Tre familiemedlemmer er fredag blevet idømt fængselsstraffe på seks og syv år for dødsvold mod en 50-årig mand. Det brutale overfald fandt sted i en lejlighed i Fredericiagade i Vejle i april sidste år. Foto: Free/Www.colourbox.com
Annonce
Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det