En jolle med tre personer om bord kæntrede tirsdag formiddag på Flensborg Fjord i området syd for Gråsten og Egernsund.
De tre ombordværende er bjærget efter en fælles redningsaktion mellem det tyske Wasserschutzpolizei og det danske SOK, oplyser vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken kort efter klokken 11 tirsdag formiddag.
Det var en dansk sejler, som fik samlet de tre skibbrudne tyskere op af vandet, hvorefter de blev bragt over i en båd fra det tyske Wasserschutzpolizei.
Både sejlerne og deres båd blev derefter bragt til Glucksborg uden for Flensborg.
/ritzau/